EKSTRA GRUPPECHAT

blogindlæg

EKSTRA GRUPPECHAT

Skrevet af
Gruppechat
Oprettet 5 år 4 måneder siden

Kære alle! 

Savner du også allerede gruppechatten? Bare rolig! Der er en ekstra gruppechat allerede på tirsdag! Der er åben chat, og jeg glæder mig meget til at se jer alle sammen! Når der er åben chat i gruppechatten, så er det jer, der bestemmer, hvad vi snakker om. Det kan være, vi skal snakke om skole og lektier, det kan også være vi ender med at snakke om nogle lidt voldsommere emner, og jeg håber, at I, som altid, vil vise hinanden kærlighed og omsorg. Det kan være lige det, man har brug for, når man kommer i gruppechatten - kærlighed og et *gruppekram*. 

Te, tæpper, hygge

Julefilmene er begyndt at køre i fjernsynet og mange butikker er så småt igang med at pynte op - det er snart jul. Der er mørkt og gråt, og dagene virker ufatteligt korte. Nogle hygger sig enormt med denne årstid, fordi den er oplagt til store tæpper og varm kakao, mens andre savner den frihed, sommeren bringer. Det kan pludselig virke uoverskueligt at skulle ud, simpelthen fordi det er mere besværligt. Mange rammes hvert år af en eller anden grad af vinterdepression, hvilket giver god mening, for lys betyder rigtig meget for vores velvære. Man vågner op til gråvejr og går i seng i gråvejr, og det kan hurtigt føles lidt ensomt og sørgmodigt. Både hvis du kender til dette, og hvis du ikke gør, vil jeg gerne opfordre dig til at komme forbi gruppechatten til lidt tirsdagshygge. At snakke lidt med andre kan gøre en stor forskel for humøret, både for dig og for dem, du snakker med. Så lad os gemme os under tæpper med te og snakke om alt og intet på tirsdag! 

Jeg glæder mig til at chatte med jer!

Kærlige hilsner

Rådgiver Sophie

 

Deltag i gruppechats på cyberhus.dk/gruppechat // Du er ikke alene

Kommentarer

Hey Sophie
Hvad tid er den ekstra gruppechat? Og er det på gruppechat.dk? :)

316

Hej Stoliv. Jeg svarer lige på Sophies vegne. Det er kl.18-21 og ja, det er på gruppechat.dk. Vi afholder ikke gruppechat direkte på Cyberhus.dk mere (på ubestemt tid). Venlig hilsen Rådgiver Signe

340

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program