Bdsm

brevkassespørgsmål

Bdsm

brevkassespørgsmål af
Laura
16 år
Oprettet 2 år 2 måneder siden

Hvornår er bdsm seksuelt og dermed ulovligt at tage penge for når man er under 18 udover deserderet sex?

Svar: 

Hej Laura 

Det er et godt spørgsmål. 

Aldersgrænsen på de 18 år er selvfølgelig vedtaget for at beskytte unge mod at komme i situationer, de ikke helt kunne overskue. 

I relation til dit spørgsmål der handler om BDSM, er det afgørende ikke sex, men seksuelle ydelser. Det vil sige alt hvad der kan betragtes som en seksuel handling, er ulovligt at købe af unge under 18 år. 

Derfor vil jeg også sige at grænsen går lige før du overhovedet kommer igang. For BDSM er en seksuel orientering, og derfor bliver enhver form for BDSM handling også en seksuel ydelse. 

Det helt enkle svar er at det bare er helt og aldeles ulovligt indtil man bliver 18 år. 

Nu ved jeg jo ikke hvorfor du spørger. Om det er fordi du selv er nysgerrig på at sælge seksuelle ydelser, om du kender nogen der går eller noget helt tredje. Men jeg deler lige sitet Grænseløst, hvor forskellige unge deler deres tanker om seksualitet, seksuelle grænser, sugar dating og meget mere. Måske kan du spejle dig i andre unges tanker og erfaringer: grænseløst.dk/blog 

Mange hilsner Tanja 

 

Tanjas billede
Tanja fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program