Har jeg en spiseforstyrrelse?

brevkassespørgsmål

Har jeg en spiseforstyrrelse?

Hej Cyberhus. Jeg er en pige på 15 - snart 16 år, og har haft mange problemer med min krop og vægt. Jeg er 164 og vejer imellem 50-52 kg, hvilket jeg føler, er lidt i overkanten. Jeg vil gerne veje 48 kg, som jeg gjorde for 10 mdr siden, og har prøvet at tabe mig igennem længere tid. I perioder stopper jeg næsten med at spise, og spiser max et æble og to kiks om dagen, og noglegange er det så svært at spise, at jeg er ved at kaste det op igen. Jeg træner så meget, som jeg overhovedet kan for at tabe 4-5 kg, men jeg bliver ofte rigtigt udmattet og får kvalme og hovedpine. Jeg er altid træt, og jeg har svært ved at holde mig vågen, når jeg er i skole. Jeg er begyndt at være usikker på, om det er en spiseforstyrrelse, for jeg kan og ville faktisk helst ikke spise. Dog er det jo kun i perioder, jeg har det sådan - ca. én gang i måneden, og det varer i sådan to uger.. Og hvad gør jeg, hvis jeg har en spiseforstyrrelse..? - pige, 15 år

Svar:

Hej kære Perle,

Tak fordi at du skriver herind. En mulig spiseforstyrrelse kan være et rigtig svært og sårbart emne at skulle åbne op omkring, så det er rigtig modigt af dig, at du skriver herind med dit spørgsmål.

Spørgsmålet om vægt kan være noget som fylder meget i teenageårene både for piger og drenge, og måske vil man bare gerne ligne alle andre og måske sammenligner man sig selv med de "flotte" personer, som man ser i medierne og fjernsynet.

De mønstre og kost-og motionsvaner du fortæller om, lyder for mig som noget du skal være meget opmærksom på ikke udvikler sig mere.

Jeg bliver bekymret for dit generelle helbred, når du fortæller at du nogle gange f.eks. kun spiser et æble og nogle kiks på en hel dag, og at du også sørger for at træne så meget som muligt, dog uden at have energien og kræfterne til det.

Det bekymrer mig mest, at du altid er træt og har svært ved at holde dig vågen i skolen. Det er jo super vigtigt, at du får den kost som gør, at du har energi og overskud til en hel skoledag. Her skal du jo helst have overskuddet til at kunne lærer en masse og være social sammen med dine venner og veninder. Derfor er det vigtigt, at du får brudt med de mønstre og snakker med nogen om det.

Jeg vil ikke kunne afgøre om der er tale om en spiseforstyrrelse i dit tilfælde, men de ting som du beskriver for mig, gør at jeg vil råde dig til at række ud efter en hjælpende hånd eller et par lyttende ører.

Til at starte med kunne du tage en snak med enten din mor eller far, for det er vigtigt, at de ved, hvad der sker i dit liv, så kan de bedre hjælpe og støtte dig, når du har det svært.

Hvis det er for svært at sige det til dem ansigt-til-ansigt kan du prøve med at skrive et brev i stedet. Hvori du forklarer, at du har det lidt svært med din vægt, og at du i perioder kæmper med ikke at have lyst til at spise.

Du har allerede taget et kæmpe skridt ved at skrive ind til brevkassen, og det vil højst sandsynligt hjælpe dig og lette lidt af presset fra dine skuldre, så snart du kan være mere åben overfor dine forældre omkring de udfordringer du kæmper med.

Jeg håber at du kunne bruge mit svar og jeg ønsker dig alle de bedste ønsker fremover. Du er altid velkommen til at skrive herind igen, hvis du skulle have lyst.

De venligste hilsner,

Louise