Det gør så ondt.. Jeg lider HVER dag...

brevkassespørgsmål

Det gør så ondt.. Jeg lider HVER dag...

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 9 år 7 måneder siden

Hej Cyberhus.

Jeg er en femtenårig, ulykkelig pige. Jeg er blevet mobbet hele mit liv, både fysisk, men specielt også verbalt. Jeg har altid været en meget følsom pige. Haft let til tårer og lign..

Nu har har været inde og ude af sumatiske og psykiatriske hospitaler siden jeg var tolv, hvor jeg første jeg tog en overdosis på 37 pamoler. Jeg blev indlagt på Riget nogle timer efter det, og min lever tog meget skade af det. 

Efter det, var jeg ni måneder på børneafsnittet, syv måneder på anoreksiafsnittet (hvor jeg tog toogtyve kilo på med sondemad og tvang). Jeg har været indlagt på pykiatriske afdelinger ti gange og to gange på Riget efter to overdoser pamol.

Jeg bor på et behandlingshjem, og har været tvangsindlagt med ambulance fem seks gange herfra. 

Jeg cutter næsten hver dag og hader mig selv og min krop. Jeg hører deprimerende musik, ser deprimerende film og græder hver dag. Jeg har så ondt i sindet. Jeg er træt af alle mine mange diagnoser og mit liv. Jeg er selvmordstruet, meget slemt, og jeg kan ikke tænke på andet end måder at dø på, og jeg bliver mere og mere desperat hver dag, fordi jeg ikke må komme i nærheden af piller. 

Jeg har følgende diagnoser: Depression, anoreksi, bulimi, Asperger, angst, noget manisk, og så er jeg selvskadende. Jeg HADER mit liv. Jeg kan ikke mere. Alt i mig er sort og lukket inde. Jeg kan ikke snakke med min psykolog, p.g.a min angst og jeg har svært ved at tage al min medicin. Nogle gange gemmer jeg endda pillerne.

 

Hjælp mig, Cyberhus, jeg kan ikke mere! Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre! Livet er for hårdt! Jeg kan ikke klare niende klasse, jeg lider af stress og bliver stresset af bare den mindste smule skolearbejde :'(

Hilsen

Pigen, som lever i et sort hul.

Svar: 

Kære dig

Jeg bliver ked af det, når jeg læser dit brev om, hvor svært du går rundt og har det.
Du har oplevet og oplever mange ting i dit liv, som gør det rigtig svært at være en glad pige.
Det er ikke meningen med livet, at du skal gå rundt hver eneste dag og hade dit liv.
Jeg vil prøve på at give dig et svar med nogle råd, som måske kan gøre dig i lidt bedre humør.

Når man er på din alder og teenager, er det helt normalt, at man kan opleve stærke op- og nedture i ens liv.
På grund af mange hormoner, der flyver rundt i ens krop, kan man derfor godt føles sig ekstra stresset, ekstra ked af det eller ekstra ulykkelig helt uden grund.
Det gør det så ikke nemmere for dig, når du både er blevet mobbet, cutter i dig selv og har selvmordstanker. Så bliver det sværere at komme op af det sorte hul. Men det KAN lykkes!

Jeg tror, at en god start for dig ville være, at lære at elske dig selv som du er i stedet for at hade dig og din krop. Den eneste, der kan gøre noget ved, at du får det godt igen, er dig selv, og det kan kun lykkes, hvis du holder af, hvem du er.
Øv dig i kun at tænke positive ting om dig selv. Lav en øvelse hver dag, hvor du stiller dig nøgen hen foran et spejl og kigger på dig selv. Hver dag skal du sige 3 nye ting, der beskriver hvordan din krop ser ud, men kun på en positiv måde. Eks: "Jeg har flot hår idag," "jeg har smukke negle," "jeg har fine læber," osv.
Smil til dig selv i spejlet og accepter, hvem du er.
Selvom du har en hård fortid bag dig med mange indlæggelser og diagnoser, så kan fortiden ikke ændres. Men du kan selv være med til at ændre din nutid og fremtid, hvis du er indstillet på det. Hvis du lærer, at synes godt om dig selv er det nemmere at komme videre.
Jeg synes, at du skal huske på, at du er en helt særlig og unik person: Der findes kun én pige som dig, og derfor skal du passe godt på dig selv.
I starten er det svært, at kun sige og tænke positive ting om sig selv, men med tiden bliver det lettere, og du bliver gladere.

En anden god måde at komme op af det sorte hul på, er at dreje dit fokus væk fra alt det ulykkelige, der er i dit liv. Lad være med at se deprimerende film og lytte til deprimerende musik. Det gør kun dig endnu mere ulykkelig. For at starte på et nyt og positivt jeg, så vælg kun glade og sjove film, og lyt kun til glad musik. Når vi ser eller hører noget sjovt, får det os altid til at smile og føle os i godt humør.
Så få ryddet alt det deprimerende ud af dit liv, og fyld det op med glæde og sjov i stedet. Det gør det nemmere at komme videre!

Du skriver, at du cutter i dig selv næsten hver dag. At lave skade på sig selv gør man tit for at fjerne den psykiske smerte, man går rundt med. Men du ved sikkert også godt selv, at det kun er i kort tid at den fysiske smerte kan dække for den psykiske. Derfor er selvskade ikke en særlig god løsning i længden. Hvis du har lyst, kan du læse mere om det at cutting og selvskade HER.
Mange unge især piger cutter i sig selv, faktisk mange flere end man lige går rundt og tror. Det kan være svært at stoppe, når man først har vænnet sig til det, men rigtig mange bruger den her måde til at lade være med at cutte i sig selv:
Tegn en sommerfugl på det sted, du cutter. Nu gælder det om at holde sommerfuglen i live så lang tid som muligt. Du må hverken vaske den væk med sæbe eller cutte i den.
Når den er væk, eller du har cuttet i den, skal du tegne en ny. Konkurrer med dig selv om, at holde sommerfuglen i live i længere og længere tid.

Som du skriver, går du også rundt med selvmordstanker, fordi du har det så svært lige nu. Du skal vide, at det også er normalt blandt unge på din alder at have selvmordstanker, og tænker på måder, man kan dø på.
Jeg kan godt forstå, hvorfor du lige nu ser selvmord som den letteste løsning, for så forsvinder alle problemer og alt smerten for evigt.
Jeg synes dog også, at du skal huske på, at hvis man tager selvmord, så kommer man heller aldrig til at opleve at grine, smile, føle glæde, føle sig elsket og forelsket igen. Alle de gode følelser forsvinder også, og det er det ikke værd. Der er mange andre måder, hvor du kan fjerne de negative følelser og problemer og få nogle gode i stedet.
En god ide ville være at prøve at lægge nogle af dine diagnoser bag dig. Godt nok har du fået diagnoserne stillet, men hvis du ikke føler, at selve diagnosen kan få dig videre i dit liv, så prøv lige at glem dem lidt. Lad være med at se på dig selv som en pige med depression, spiseforstyrrelser osv.
Diagnoserne fortæller dig kun, hvilken hjælp du har brug for (og det lyder til at du både får piller og psykologhjælp mod det).
Lær at se på dig selv som en helt almindelig teenager, der lige for tiden har nogle problemer, som du skal igennem for at få det godt.
Se på dig selv som den pige, du er født som og mærk efter indeni dig selv, hvem du egentlig er.
De fleste af diagnoserne gælder jo kun lige nu, og er nogle som du kan komme over. Derfor behøver du ikke se dem som en del af dig, hvis du ikke føler, at det er rart.
Arbejd derfor med, hvem du er, og hvad du vil med livet måske sammen med din psykolog.
Hvis du ikke tør fortælle hende alt den her sorg, du går inde med, så skriv hende et brev ligesom det her til mig.
Det kan nogle gange være nemmere, at fortælle de svære ting i et brev. På den måde kan du få åbnet op for det hele over for hende, og sammen kan i lægge en plan for, hvordan du kan komme igennem alt det her, så du får det godt igen, for det fortjener du virkelig efter alt det, du snart har oplevet.

Hvis du på et tidspunkt bliver ked af det, eller mangler én voksen at snakke med om alt det her, er du altid velkommen til at skrive ind til vores CHAT.
Her sidder der voksne, der er klar på at lytte og skrive med dig, om det du lige har brug for.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og føler at livet faktisk ikke behøver at være helt så hårdt, som de nogle gange føles. Jeg håber ihvertfald, at du snart får det godt igen.

Kærlig hilsen Mette

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program