det gør ammer ondt inderst inde
brevkassespørgsmål
det gør ammer ondt inderst inde
Hej cyperhus det virkelig svært for mig for tiden. Jeg har en dejlig kæreste vi har været sammen i 2 år og jeg er 19 og han er snart 18 , og bor ved hans forældre men det der gør rigtig ondt er at min kæreste har stor og svære søvnproblemer som gør at han sover om dagen og er vågn om natten så i alt er vi sammen højst 4 timer pr dag. Det irritere mig rigtig meget for når han sover sidder jeg nede i stuen ved hans forældre og det er jo ikke derfor jeg bor ved ham for at være sammen med hans forældre. Jeg føler jeg mister min kæreste mere og mere for når han er vågn spiller han jo com. Vi har haft os en voksen ven som kæmpe for at det skulle blive godt og sagde jeg ikke måtte hjælpe ham mere for det skulle hans forældre gøre, hans mor sagde også til mig at jeg ikke skulle "lege mor overfor ham " og at jeg skulle lade være med at hjælpe ham altså at jeg ikke måtte vække ham op om dagen. Så gik der nogen dage og hans døgn rytme vendte sig i 4 dage men så røg den ned igen. problemet er at nu har vi haft en voksen ven hun kan intet stille op med ham , psyaiterne giver ham nogen sovepiller hvilket han ikke vil tage. Hans mor ber mig lade være med at vække ham men når jeg ikke gør det så siger hun hvorfor har du ikke vækket ham og alt muligt med at jeg skal sørge for han får sine piller for søvnproblemer. Jeg føler mere og mere at jeg er hans mor og ikke hans kæreste jeg gør alt for han står op om dagen gør alt for at hans søvnproblemer vender sig betaler alt for ham bus osv, hvilket jeg har snakket med hans forældre om men de siger bare nå til det. jeg har snakket med kæreste om jeg syntes det er rigtig træls det her og har grædt foran ham, har skældt ham ud i vrede over han sover så meget han kan ikke nøjes med at sove 6 timer men han sover 12. Hvad fanden skal jeg stille op?
Svar:
Hej med dig
Det lyder virkelig som et hårdt program for dig at være sammen med din kæreste og du skriver at du bor sammen med ham og hans forældre. Du skriver ikke rigtig noget om hvad I laver til hverdag - altså om der er arbejde, uddannelse eller lignende?, men med det dårlige søvnmønster din kæreste har, så lyder det i hvert fald ikke som om det er muligt for ham lige nu med nogle af delene?? - Men jeg håber da, at DU fylder din tid ud med noget som giver dig mening ?
Jeg kan høre du har brugt mange kræfter på at hjælpe ham og jeg kan godt forstå at du er blevet ret slidt af det - jeg tænker på hvad du mon får igen til dig selv fra ham?? fordi det lyder som om du giver og giver til ham, men hvordan ser det ud den anden vej rundt?
Jeg synes, at hvis man er i et forhold med èn man virkelig er glad for, så er det selvfølgelig både naturligt og godt at være der og hjælpe hinanden igennem et sygdomsforløb eller en anden svær situation, MEN kun så længe at der er en velvilje fra din kæreste til at gøre hvad han kan for at tingene skal blive bedre...... og det bliver jeg lidt i tvivl om der er? fordi du skriver at han ikke vil tage sin medicin og tage imod den hjælp han får og det synes jeg er bekymrende - også for dig!
Jeg synes ikke det er værdigt, hverken for dig eller ham, at du skal sørge for ham som en "mor", betale for ham osv og jeg tror ikke det er spor godt for nogen af jer. Du selv bliver slidt af det og så får du jo ovenikøbet en rolle overfor ham som du slet ikke ønsker. Hvis vi kigger på ham, så behøver han slet ikke at sørge for noget, for det er der alle mulige andre der gør, så han kan bare sove og spille og så tager andre sig af resten - og det tror jeg ikke bringer ham ud af det dårlige mønster.
Du fortæller at du har grædt og skældt ham ud over at det er træls, men jeg tror ordet "træls" er et lidt mildt ord, er det ikke? Jeg synes du skal forlange af ham, at hvis du fortsat skal være til rådighed for ham, så skal der andre boller på suppen - og det vil sige at han skal vise over for dig, at han kan TAGE AKTIVT ANSVAR for at løse sit søvnproblem.
Jeg ved jo ikke om du vil blive hos ham for enhver pris?, men jeg synes du skal sætte pris på dig selv ved forlange en voksen mand af ham - et kæresteforhold skal ikke bestå af en "mor" og "barn", efter min mening.
Mht de blandede signaler du får fra hans mor, om hvordan du skal behandle ham, så er de nok nærmest et udtryk for hendes frustration - for hun ER jo rent faktisk hans mor, så derfor bekymrer hun sig nok meget om ham som et barn, men det er jo hendes afdeling, synes jeg, - og ikke din!
Pas godt på dig selv! - og du er velkommen i chatrådgivningen her på Cyberhus, hvis du har brug for èn at snakke med. Den har åben mandag til torsdag 14.00 - 19.00.
Mange kærlige tanker fra Denise
Relateret indhold
Til Erroll
Hej Erroll, tak for svaret. I dag har jeg fået lidt mere ro på, for jeg har snakket rigtigt meget med min bedste ven om det hele. Jeg er så glad for, at jeg har ham! Ved godt jeg skrev i går, at min veninde er en sød pige - og det syntes jeg selvfølgelig også engang, men nu hvor jeg kan se lidt...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
0
Hvad er galt med mig.
Jeg ved ikke hvad der sker med mig. Jeg har været gennem flere episoder i mit liv med depression pg selvskade. Her i starten af karantæne vendte selvskaden tilbage men jeg stoppede hurtigt og min hud er ved at hele fint igen.
Jeg er begyndt at føle mig så alene. Jeg føler at selv mine...
Amanda fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
Hej
Hej.
Jeg er en pige på 13 år, og jeg har brug for en masse hjælp.
Mine forældre er skilt, og min mor og mig og min lillebror bor sammen, og min far bor langt derfra.
Vi skal tage toget hver anden weekend.
Jeg skal op til min far, og jeg skal have en billet, og det...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
