Håbløshed!

brevkassespørgsmål

Håbløshed!

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 11 år 7 måneder siden

Hej.. Jeg har det af helvede til. Jeg går i seng hver aften med tanken: Gid jeg ikke vågner i morgen. Jeg døjer med … argh det er svært for mig at skrive! Jeg døjer med selvmordstanker. Jeg kan ikke se nogen grund til at brude leve. Jeg er tyk, grim og klam- jeg fortjener intet. Jeg hader mig selv. Jeg hader livet. Alligevel skriver jeg jo her ind. Et eller andet sted vil jeg gerne have hjælp. Jeg snakker ikke rigtigt med mine forældre. Jeg kan ikke lide dem, min mor er indlagt på psykiatrisk afdeling med depression og min far arbejder virkelig meget og er ved at gå ned mes stress. De har aldrig bekymret sig om mig. Min far har det med at ’tage mig på røven’ og kysse mig lidt for længe.. jeg kan slet ikke lide det! Jeg har lyst til at tage mit eget liv! Jeg føler mig så ensom og jeg skal snart starte på efterskole og skal gå der med en som har mobbet mig en hel del de sidste år. Jeg vil ikke mere! Jeg lever i håbløshed. Det lys for enden af tunnelen, som alle snakker om, kan jeg ikke se! Den gud som burde styrke mig og holde sin hånd under mig har glemt mig. Jeg er ikke noget værd. Jeg bærer rundt på en smerte og tristhed, som æder mig op indefra. Det håbløse har fået magten over mig. Det eneste, der er tilbage af mig er min klamme, tykke krop og mit navn. Jeg ved ikke om jeg skal kæmpe videre for en fremtid, som ikke vil bringe andet end knuste drømme og ensomhed.

Svar: 

Hej med dig

Jeg kan sagtens "høre" at du har det rigtig dårligt. Når jeg læser dine ord kan jeg også godt forstå hvorfor.

Først og fremmest er jeg nødt til at reagere på at du fortæller at din far tager dig på røven og kysser dig for længe. Det er noget forfærdeligt noget at gøre af din far og for at sige det lige ud så er det noget svineri han laver. Det skal der sættes en stopper for lige med det samme, fordi det er stensikkert én af grundene til at du har det så dårligt. Jeg ved ikke om din far er i stand til at forstå selv at han er helt galt på den hvis du bare selv fortæller ham det, fordi han regner jo med at det er en hemmelighed imellem jer to -men det må det ikke være !

Der skal en voksen til at forklare ham at han er galt på den og at det skal høre op øjeblikkeligt! Det er også meget usundt for dig at stå alene tilbage med den følelse du har når din far er gået over stregen, så du skal fortælle det til en voksen i din nærhed som du stoler på. Kunne det være et familiemedlem eller en lærer ?? Ellers så kom ind i chatrådgivningen her på siden så vi kan finde ud af sammen hvem du skal henvende dig til. Vigtigt er at din far bliver stoppet.

Det er trist at høre at du føler dig tyk, grim og klam og i det hele taget tænker så dårligt om dig selv :( . Jeg tror ikke at du er nogen af delene i virkeligheden , - men derimod at det er billeder af dig selv du kommer til at "male", pga de følelser du får indeni når din far f.eks gør noget ved dig du ikke kan lide.

Du savner garanteret også at have en mor som kan være en støtte for dig (en mor som ikke selv trænger til støtte ), men desværre er vi ikke alle lige heldige med vores familieforhold og den opbakning vi får med os, så derfor er det meget vigtigt at lære at bruge andre voksne i stedet for.

Så du skal ikke begå selvmord - du skal betro dig til nogen og bryde ensomheden. Gud har ikke glemt dig - men det er tid til at du "tager skeen i egen hånd" som man siger og beder højt og tydeligt om hjælp. Og JO ! - det fortjener du.

Jeg ønsker dig et fantastisk år på efterskole og du skal ikke finde dig i mobning. Lad os håbe at den pågældende som har mobbet dig er blevet klogere og mere moden siden I har set hinanden sidst (ellers har hun noget vigtigt hun skal lære).

Husk chatrådgivningen hvis du har brug for det :)

Kh Denise

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program