Hvordan får jeg ham ud af det?

brevkassespørgsmål

Hvordan får jeg ham ud af det?

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 15 år 6 måneder siden

Hej Brevkasse!

Ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre. Der er ham her fra min gamle klasse som jeg har gået i skole med i 5 år (Vi er lige gået ud af 9.) og han er virkelig sin vægt værd i guld! Elsker ham fandme, og vil gøre alt for ham. (Ikke at vi er til hinande, overhovedet ikke, vi har bare så stærkt et venskab).

Problemet er, at han har nogle problemer derhjemme. Hans forældre er strenge, og en dag var hans mor rejst til udlandet helt uden varsel. Det viser sig så at der er noget skidt der gør at hun ikke vil være i Danmark mere. han er fortvivlet, og ved ikke hvad han skal gøre.

Før det havde han snakket med nogle mennesker hvis omgangskreds var noget VIRKELIG skidt. Hor, stoffer & andet shit! :| Det fik vi hevet ham ud fra i 9., men nu da vi er gået hver for sit, og ikke ses så tit mere (Fra at mødes hver dag til et par gange om ugen) er han begyndt at snakke med de fyre igen (efter hans probs. derhjemme). Han er nu på stoffer igen. Han ryger. Han 'besøger' andre huse (endda nogle fra hans gamle klasse :(), men alligevel ser det ikke ud til at han fatter hvor alvorligt det er.

vi er 2 om at bekrymre sig om ham, og vi har fået talt med ham, og det er lige før vi BER ham om at komme ud af det skidt, og at han skal lade vær med at gå så langt (indbrud, HALLO!? Er drengen gal?!). Det påvirker ham virkelig, for han ligner en der er på randen af at bryde sammen og bare blive liggende :S

HJÆLP! Aner ikke hvad fanden jeg skal gøre! Har endda overvejet at stikke min egen ven, bare for at han kan FATTE hvad fanden det er han render rundt og laver, men alligevel ikke. Er der virkelig ikke en lettere vej?! :(

Hilsen den hjælpeløse.

Svar: 

Hej Hjælpeløse

Først vil jeg starte med at fortælle dig, at du er en rigtig god ven. Det er flot at du skriver til brevkassen for at få hjælp til din ven. Og jeg kan forstå på dit sprøgsmål, at din ven har brug for hjælp.

Kender du nogle voksne, som du kan snakke med omkring din ven? Måske hans far eller dine egne forældre. Eller kender du måske en anden voksen som du har tillid til og du kan snakke med?

Jeg vil meget gerne hjælpe dig med at hjælpe din ven, men det kan være svært at gøre her i brevkassen, da jeg har brug for at stille dig nogle spørgsmål, for at finde frem til konkret steder, hvor din ven kan få hjælp.
Jeg vil derfor anbefale dig at logge på Chatrådgivningen. Her kan du chatte med en rådgiver om, hvordan du bedst kan hjælpe din ven, og måske finde frem til steder, hvor han kan få hjælp til at droppe stofferne.

Jeg håber, at du sammen med en rådgiver på chatten, vil finde frem til en måde at hjælpe din kammerat. Det er virkelig flot, at du søger hjælp til din ven. Han er heldig med at han har dig!

Mange hilsner
Marianne
 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program