stor fed ko

brevkassespørgsmål

stor fed ko

brevkassespørgsmål af
den fede ko
12 år
Oprettet 7 år 7 måneder siden

hej jeg er en pige på 12 (snart 13) jeg blir kaldt en stor fed ko hver dag i skolen og på de sociale medier jeg har sæt igennem det i 1 år snart nu jeg an ikke mere jeg er begyndt at betragte mig selv som en 'stor fed ko' når jeg ser mig selv i spejlet tænker jeg åhh der går en ko jeg har ingen venner får jeg r bange for at møde folk jeg er bange for at de også vil kalde mig en stor fed ko eller bare at jeg er pisse tyk jeg ved godt selv at jeg er mega tynd jeg vejer ca 30 kg og jeg er snart 13 år men jeg tænker kun på mig slev som en stor fed ko kan i ikke plzz hjælpe mig?... 

Svar: 

Kære du

Jeg er ked af at du bliver kaldt en stor fed ko. Det er på ingen måder i orden og det er på ingen måder rimeligt. 

Du er selvfølgelig ikke en stor fed ko. Når du fortæller at du begynder at tænke på dig selv som en stor fed ko, selv om du godt ved at du ikke er fed overhovedet, tænker jeg at det desværre ofte er det der sker når man bliver udsat for mobning. At man lige så stille begynder at tro på det mobberne siger. 
Jeg vil gerne sige det helt tydeligt en gang til. Du er ikke en fed ko. Du er lige som du skal være, og du er god som du er.  
Det er dem der siger de her ting om dig der tager fejl. Det er dem der gør noget forkert. Det er dem der er helt urimelige overfor dig. 

Du fortæller ikke noget om der har fortalt nogen om mobningen? Dine forældre, lærerne på skolen eller andre voksne måske?
Når jeg spørger om det er det fordi jeg tænker det er vigtigt at du ikke går alene med de her ting. Det er svært nok at blive udsat for mobning, men at være helt alene med det hele gør det kun endnu værre. 

Jeg ved godt at det er svært at skulle fortælle andre om mobningen. Man kan let komme til at tænke om det måske vil gøre tingene værre. 
Men det vigtigste er at du får hjælp. Både hjælp til at stoppe dem der mobber dig. Det er ikke okay at de skriver de her ting, og det er noget der skal stoppe, og det kan voksne hjælpe dig med. 

Og så tænker jeg også at du har brug for hjælp til at komme ud af de negative tanker du har fået om dig selv. Jeg tænker det er meget naturligt at de her tanker er opstået...det sker meget ofte for mennesker der bliver udsat for mobning. Og det er tanker som er svære at komme ud af, helt alene.

Dine forældre kan hjælpe dig med at snakke med dine lærere om hvad det er der foregår i skolen og på sociale medier, så de kan hjælpe med at sætte en stopper for mobningen. Og så er det mindst lige så vigtigt at du får fortalt om de her tanker du har om dig selv. Så du kan få hjælp til at tænke anderledes om dig selv. At se dig selv som du virkelig er...perfekt som du er.

Hvis du synes det er svært at skulle stå overfor dine forældre og fortælle om de her ting, kunne du overveje at skrive et brev til dem, ligesom du har gjort her til brevkassen. Nogle gange kan det bare være lettere at komme ud med tingene på skrift.

Hvis du allerede har snakket med dine forældre og dine lærere, og det hele fortsætter synes jeg du skal kigge forbi vores chat og få en snak med en af vores rådgivere om hvad du kan gøre. Det vigtigste er at du fortsætter med at søge hjælp. For mobningen er ikke i orden og den skal stoppe.
Og det kan lade sig gøre...du kan komme igennem de negative tanker og blive glad igen.  

Mange hilsner
Niels-Christian

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program