Job til fysisk handicappet pige ^_^

brevkassespørgsmål

Job til fysisk handicappet pige ^_^

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 12 år 9 måneder siden

Hej Claus, Jeg er en fysisk handicappet pige på 16 år(har muskelsvind). Hovedet fejler intet. Jeg søger et lille job, men har svært ved at arbejde pga. min sygdom. Lige pt arbejder jeg som hundelufter, men er desværre nødt til at stoppe når vinteren kommer, da jeg nemt bliver syg i den kulde Har du nogen ideer til noget/hvor(mest hvor) jeg kunne lave noget for og tjene lidt på det? Jeg kan læse korrektur(dansk), designe billeder o. lign., skrive digte & lektie hjælp hvis nogen skulle have brug for det. Andre forslag er modtages gerne. Håber du kan hjælpe mig Knus Blåmejse

Svar: 

Kære Blåmejse,

Jeg har stor respekt for, at du på trods af din sygdom gerne vil arbejde. Det syntes jeg er super flot :-)

På hjemmesiden fritidsjob.onlineannoncer.dk, er der en samling af fritidsjob. Du kan oprette en annonce hvor du skriver hvad du søger og lidt om hvem du er. Eller, du kan se om der er nogle jobtilbud i nærheden af det område du bor - eller måske noget du kan lave derhjemme. Der er ikke super mange tilbud, men værd et kig syntes jeg.

Der er også denne hjemmeside ungarbejde.dk. Den er mest rettet mod ungarbejdere og elever, men igen - et kig værd.

Derudover er der de større og mindre jobbanker, hvor de fleste virksomheder søger efter arbejdskraft. Du kan se en oversigt over en del af dem her.

En anden mulighed er, at du laver en ansøgning og et CV, som du uopfordret sender til virksomheder som arbejder indenfor de områder som du kan - altså noget med skrivning hvor du kan lave korrektur, noget med at lave billedbehandling eller lektiehjælp.

Det kunne være dagblade eller magasiner. Det kunne også være i mindre virksomheder der selv laver deres nyhedsbreve og breve i almindelighed, hvor de har brug for en grundig gennemlæsning inden det sendes ud.

På de samme dagblade, magasiner eller i de samme firmaer, kan du også tilbyde din hjælp til billedbehandling.

Jeg håber mit svar kan få dig lidt videre.

Pøj pøj med jobsøgningen.

Kh Claus

PS. Det er svært for de fleste at få job for tiden, men giv ikke op. Det skal nok komme :-)

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program