Hvad er det der sker?

brevkassespørgsmål

Hvad er det der sker?

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 11 år 1 måned siden

Hejsa Efter min kæreste og jeg er kommet sammen. Er vi sådan begyndt at putte, kysse osv. Men hver gang jeg tager hjem, eller hun gør, så får jeg ekstremt under i mine testikler. Lige som, når man bliver sparket i skridtet og så smerten bag efter, hvis man rør dem lidt. Vi laver ikke noget seksuelt eller noget. Vi kysser kun og ligger i ske. Hvad er det der sker? Tak, fordi i laver sådan en brevkasse her!

Svar: 

Hej med dig

Det lyder til, at du har det rigtig dejligt med din kæreste, men at det her med dine ømme testikler fylder lidt for dig, når I ses. Det forstår jeg godt, for det lyder ikke rart.

Jeg kan fortælle dig, at det, du oplever, er helt normalt.
Jeg går ud fra, at når du har været sammen med din kæreste, har du garanteret været tændt, og din pik har måske været stiv. Hvis pikken er stiv i lang tid ad gangen uden at man får udløsning, kan man godt få utrolig ondt i testiklerne. Det svarer lidt til, at du har en muskel spændt i virkelig lang tid. Når du er tændt, strømmer der blod ned i din pik og dine testikler, og dette tryk bliver ved med at være der, hvis du ikke får udløsning.

I dit brev skriver du ikke, om du er begyndt at onanere endnu. Hvis du er, tror jeg at problemet kan løses ved at onanere. Hvis du ikke er det, men føler dig klar, kan du måske begynde at udforske dig selv og eksperimentere med, hvordan du godt kan lide at røre ved din pik.

Hvis du ikke føler dig klar til at onanere endnu, er du desværre nok nødt til enten at være sammen med din kæreste på en måde, hvor du ikke bliver så tændt, eller også "bide smerten i dig".

Jeg håber, du kan bruge mit svar.

De bedste hilsner

Tanne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program