Selvmord

brevkassespørgsmål

Selvmord

Hej. Jeg er en 13 årig pige som tænker at det er nok år at leve i. Jeg vil bare virkelig gerne vil dø. Jeg ved godt det er lidt hårdt sagt men det eneste jeg har at leve for er sådan set min papsøster. Hun er 9 år og har en bror på 10. Vores forældre skændes meget så hun kan nok godt overleve hvis jeg bare gør det. Jeg har hver aften lavet selvskade. For det meste cutte. Jeg tænker på det hvert eneste sekundt. Hvis jeg nu bare skar et par centimeter længere inde på min arm ville det være slut. Det hele ville være så fedt bare kunne ligge og falde ned i ingenting. Ikke at bekymre sig om nogen eller noget, men bare at forsvinde fra det hele. Ingen ved noget om hvordan jeg har det. Og det har jeg det enlig også fint med. For jeg ville nok ødelægge deres tankegang om mig hvis de får det at vide. Jeg har prøvet mange erstatninger for at få tankerne væk og selvskade på en blidere måde. Men intet duer. Vil i ikke nok være sød at hjælpe mig.

Svar:

Kære Anonym

Når livet er svært, kan selvmord virke som en løsning, fordi man i det mindste slipper væk fra det der er svært. Til gengæld får man ingen glæde af at det svære stopper, for man er her jo ikke længere.

Jeg ved at der er andre muligheder for at få det bedre, og det fornemmer jeg også at du håber, når du skriver og beder om hjælp. Det er bare så godt at du gør det.

Jeg har mødt mange unge der tænker på samme måde som dig. At de ikke vil sige noget til nogen, fordi de er bange for hvad andre vil tænke om dem. Prøv at vende spørgsmålet om. Hvad ville du tænke om en du kender, hvis de fortalte at de havde det svært? Ville du tænke at de var forkerte eller mærkelige? De fleste ville først og fremmest tænke at de gerne ville hjælpe og støtte. Mange ville tænke at den der tør bede om hjælp, er vildt sej. Det synes jeg i hvert fald du er. Når man beder om hjælp og tør vise at man har det svært, så tør man også vise sin sårbarhed. Det er svært, og derfor er det netop noget af det modigste og sejeste et menneske kan gøre. Jeg er sikker på at der er mennesker omkring dig, der tænker på helt samme måde.

Du kan få hjælp og du kan få det bedre. Du er bare nødt til at tage et skridt mere, end du allerede har gjort ved at skrive her. Sig noget til en voksen, som du er tryg ved. Du siger at dine forældre skændes meget, og så kan det godt føles som om de ikke har overskud til dig. Hvis du er tæt med én af dine forældre eller dem begge, synes jeg alligevel du prøve at fortælle dem hvordan du har det. Det kunne også være en lærer, en af dine veninders forældre eller en anden voksen, som du er tryg ved.

Du er også velkommen til at skrive til vores SMS-rådgivning på 25 80 60 60. Så kan rådgiveren hjælpe dig med at finde ud af hvordan du kan snakke med en voksen, eller finde ud af hvor du ellers kan få mere hjælp, hvis du ikke har en voksen nær dig, som du er tryg ved.

Men du kan også bare skrive med rådgiveren om hvordan de ting du oplever derhjemme. Sms-rådgivningen er selvfølgelig også anonym.

Det er så godt at du har skrevet, når tingene bliver så svære at selvmordstankerne presser på. Der findes masser af hjælp, og en bedre vej at gå, så jeg håber du vil give hjælpen en chance.

Mange hilsner Tanja