Spisevaner

brevkassespørgsmål

Spisevaner

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 14 år 5 måneder siden

Hej. Jeg er begyndt at spise når jeg keder mig, og det kan self. efterhånden ses på min mave. Jeg er dog god til at spise sundt, men self. ikke altid. Jeg plejer at kunne spise og spise og spise, uden at tage på, men det gør jeg jo så nu, det det er vildt prookerede. Hvad gør jeg? Jeg vil gern tabe et par kilo .. Hvad er den bedste måde? På forhånd tak.

Svar: 

 

Kære 14-årige pige
 
Godt du er opmærksom på at du har fået en dårlig vane!
Jo længere man har haft en vane jo sværere er den af lave om på! Du spiser fordi du keder dig skriver du, og det tror jeg rigtig mange mennesker i dag kender. Vi er så vant til at der hele tiden skal ske noget, at vi skal opleve noget, og så føler vi, at vi keder os, hvis vi pludselig bare har TID! Så kan man spise, så sker der da lidt. Jeg kender én som siger: Min mund keder sig!
 
Det bedste ville være, hvis du kunne finde ud af, hvorfor du keder dig, og hvornår du gør det, og i hvilke situationer. Hvis du kan finde ud af det, så kan du også meget nemmere håndtere din situation. Måske kunne det hjælpe dig bare det at blive opmærksom på det, for så kommer det pludselig til at virke fjollet at du propper dig med mad, når du ikke er sulten.
 
Du kunne jo evt. lave noget andet end at spise, når du blev opmærksom på, at du begynder at kede dig - et eller andet hyggeligt, eller du kunne rydde op på dit værelse, gå i bad, i svømmehal, lave noget sport, gå en tur eller…..lige hvad du holder af at gøre, og selvfølgelig gerne sammen med en eller flere du kan li´ at være sammen med.
 
En anden løsning er at have en flaske vand, et par gulerødder, et æble et stykke rugbrød med fx æg i din taske - så spiser du i hvert fald noget sundt, og så stopper lysten til at proppe sig som regel.
 
Jeg tror ikke du skal tænke så meget på at tabe dig, det vil komme automatisk, når du får ændret på din dårlige nytillagte spisevane, men det er en god idé at tage en snak med din mor og far om det, så de kan støtte dig i at få ændret din dårlige vane.
 
God arbejdslyst!
Eva
 
 
 
 
 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program