Stopper ens pik med at vokse når men styrketræner

brevkassespørgsmål

Stopper ens pik med at vokse når men styrketræner

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 5 år 9 måneder siden

Hej jeg er en dreng på 15 år, jeg ville bare høre om at det er rigtigt at ens pik stopper med at vokse når man styrketræner. Jeg styrketræner cirka 3-4 gange om ugen cirka 1t 30m hver gang

Svar: 

Hej med dig, 

For at sige det kort og præcist: nej. Det er ikke rigtigt. Heldigvis ;) 

Styrketræning påvirker ikke størrelsen på pikken, i den ene eller den anden retning. Til gengæld er træning og fysisk aktivitet rigtig godt for mange ting, også funktionen af ens pik. Træning påvirker mange forskellige biologiske funktioner, blandt andet udløsning af det mandlige kønshormon; testosteron, som også spiller en rolle i funktionen af pikken. Overvægt og inaktivitet påvirker blodcirkulationen og testosteronmængden negativt, og kan derfor føre til rejsningsproblemer. Derfor vil jeg klart anbefale dig at blive ved med at være aktiv, for hele din krops skyld!

Jeg håber, du kan bruge mit svar!

Sophie

SophieBs billede
Sophie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program