mit navn

brevkassespørgsmål

mit navn

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 13 år 2 måneder siden

hej cyberhus :) jeg er en dreng på 17 der har det godt osv. noget der går mig rigtig meget på et mit navn. Jeg hedder h, og kan egenlig selv okay lide det. Det går op og ned hvordan jeg har med det. når jeg skal fortælle andre hvad jeg hedder, syens jeg næsten altid det pinligt, og vil helst undgåede det. Her på det sidste er det blevet slemt igen, fordi der 2 episoder hvor folk har kritiseret mit navn. den ene var en mor til en af mine venner, der spurgte om jeg virkelig hed h osv. jeg hader mit navn! jeg vil så gerne være stolt af det, og kunne gå ud og sige hva jeg hedder og ikke tænke på hvad de tænker:) håber virkelig i kan hjælpe, og vil ikke skifte navn, fordi det er jo en del af min identitet. hvordan bliver jeg stolt af det?/ligeglad med hvad andre siger? h :) vil være dejligt hvis i fjernede mit navn :)

Svar: 

Hej med dig :)

Jeg synes altså, det er et cool navn du har og dejligt at du selv okay kan lide det. Jeg kan godt forstå, at det kan gå dig på at have et navn, som ikke så mange hedder. Netop fordi det kan være rigtig irriterende at møde folks reaktioner, ligesom moren til din ven. Det synes jeg så heller ikke var særlig pænt af hende.

Jeg vil sige til dig, at det er helt naturligt i din alder, at man tænker meget over, hvad andre tænker om en. Det betyder jo meget at føle sig god nok og man ikke skiller sig for meget ud. For nogen unge er det selvfølgelig mere vigtigt end for andre. Hvis du tænker lidt over det, mon så ikke du kender nogen, som har et eller andet de også er trætte af?

Du skriver, at du ikke vil skifte navn, fordi det er en del af din identitet. Det synes jeg er en rigtig vigtig pointe, du har fat i og jeg tror faktisk heller ikke, at du ville blive mere glad, hvis du pludselig hed noget andet.

Lige nu fylder det for dig, hvad andre tænker om dit navn og det er helt ok. Men jo ældre du bliver jo mere sikker bliver du på dig selv og mere afslappet med dit navn. Jeg tror heller ikke der vil være så mange, der vil kommentere det, for når man bliver voksen, så bliver man vant til, at der findes mange forskellige navne, så er det ikke så specielt.

Så kære du... Jeg synes, du skal være stolt af dit navn og hvis du synes, at kommentarerne bliver for meget, så er du i din gode ret til at sige fra og fortælle, at du er træt af det.

Ha det rigtig godt.

De bedste hilsner Rikke

 

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program