Cyberskole

Opdateret den: 30.06.2010

Skolebesøg - Cyberskolens hovedtilbud.

oplæg om webetik for elever Her besøger vi skolen og møder en klasse eller flere. Vi præsenterer Cyberhus og snakker web-etik med børnene - gennem opgaver, oplæg og diskussioner kommer vi igennem nogle af de problemområder, der er oppe i tiden eller specielt relevante på jeres skole.

<-- KLIK PÅ BILLEDET FOR AT LÆSE MERE

Når Cyberskole besøger en klasse, møder vi oftest op med en til to "agenter", og vi regner med, at besøget tager to normale skoletimer. Vi er gearede til at tackle 20-30 elever af gangen og er klar på at tage to sådanne hold på en dag.

Vi har brug for netværk og computere til børnene for at gøre brug af vores undervisningsmateriale. Dertil kommer, at vi gerne vil låne en projektor eller et smartboard til den indledende snak. Børnene skulle gerne kunne deles om computere to og to (tre går også an), og vi vil selvfølgelig gerne selv kunne komme på jeres netværk. 

 

Forældreaften - et supplement til skolebesøg.

Forældreaften - et supplement til skolebesøg I forbindelse med et besøg i en klasse eller et alderstrin vil vi meget gerne i dialog med lærere og forældre. Vi tilbyder en introduktion til de oftest benyttede sider, hvilket forhåbentligt kan afmystificere og oplyse, samt stimulere efterfølgende diskussion

Her ankommer en eller to fra Cyberskole, som udgangspunkt de samme, som har besøgt de tilsvarende klasser. Vi møder gerne et helt klassetrins forældre, og der er ingen krav om, hvorvidt besøget skal ligge før eller efter et evt. besøg i klasserne. Oplægget tager fra en time og opefter, 1½ time er nok optimalt, men ekstra tid kan bruges på at få en længere diskussion igang.

<-- KLIK PÅ BILLEDET FOR AT LÆSE MERE
 

Cyberskole for ældre elever

Workshops for større elever

Cyberskolen laver også større projekter, der passer bedre til de lidt ældre teenagere.

Senest er Cyberhus blevet involveret i et banebrydende debatmateriale. "DuBestemmerSelv" er et online magasin om webetik, privatliv og overvågning. Her fokuseres der på lidt mere "viderekomne" emner, der egner sig bedre til folkeskolens 8. og 9. årgang. Online magasinet har konkrete opgaver og artikler, der kan inspirere til diskussion om vores brug af nye medier, og hvordan vi behandler hinanden igennem dem. I forlængelse af magasinet tilbydes også et undervisningsmateriale, hvor elever kan producere deres eget magasin om webetik. Se mere på www.dubestemmerselv.dk

"DuBestemmerSelv" kører udelukkende som et online tilbud, hvor Cyberhus' skoleagenter sidder klar ved chatten for at give debatten i klasselokalet et skub. Du har mulighed for at forudbestille en chat. På den måde kan vi bedre tilpasse os elevantallet. Skriv til os på cyberskole@cyberhus.dk hvis din klasse har planer om at bruge materialet.

 

 

Information til lærere og forældre

Gode råd til lærere og fagpersoner Når Cyberskolen besøger skoler (både til elev- og forældrearrangementer), bliver vi ofte spurgt, om vi har nogle gode råd på skrift.

Folderen her er et handout med anvisninger og forslag. I Cyberskolen er vi meget positivt stemt overfor internet og mobil. Vores grundholdning er, at nettet rummer mange flere muligheder end begrænsninger. Vores råd er ment som et redskab til at sikre, at børnenes brug af nettet forbliver en positiv oplevelse.


 Hvis du er interesseret i at høre mere om Cyberskolens forskellige happenings, så kontakt os endelig på:

cyberskole@cyberhus.dk  eller 86 370 400 (spørg efter Jonas - koordinator for Cyberskolen)


 Se også vores lille intro-video her:

  

Tags: