Hej Anonym
Jeg har sendt dit spørgsmål videre til brevkassen Klar, parat, teenageliv hvor de ved en del om alt den stress og travlhed der let kan blive en del af teenagelivet.
Du får svar indenfor 10 dage.
Mange hilsner
Niels-Christian
Når ude er hjemme
Spørg Sisse, Camilla eller Svend, hvis du har spørgsmål om det at være plejebarn. Alle har de selv været anbragt, så de ved, hvordan det føles, og du kan spørge dem om alt. De er også brevkasseredaktører på Børnetinget, og de spørgsmål du stiller i denne brevkasse her på cyberhus.dk vil også kunne ses i brevkassen på http://www.bornetinget.dk.
Har du spørgsmål omkring opholdssted eller døgninstitution kan du spørge David. David, har tidligere været anbragt, og arbejder nu med børn og unge som er anbragt på opholdsteder.
hej... jeg er en pige på 15 og til dagligt går jeg i skole passer hest laver lektier og har et arbejde.. det skal lige siges at jeg lige har fået det arbejde.. nå men nu til sagen. jeg går og føler mig rigtig stresset hele tiden da jeg både har arb skole og hest at se til.. har næsten ikke tid til at se mine veninder mere.. det tager rigtig meget af min tid det hele og har kun få minutter om dagen til at slappe af i.. jeg føler at mit hovede er en tikkende bombe som er prop fyldt med forskellige ting jeg skal huske.. jeg har ikke andet i hovedet end tidsplaner og planlæggelse for den kommende uge.. jeg føler at jeg løber rundt til alt og jeg kan slet ikke finde ro :'-(... det tager rigtig hårdt på mig og er begyndt at glemme vildt mange ting fordi at jeg har så meget at se til :-( syntes at det påvirker mig psykisk og jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre :'(... knus
heej cyberhus jeg har et stort problem jeg rigtig gerne vil dele med jer;) min veninde vil mega gerne gå på efterskole med mig men hun er så skide klæbene jeg er hendes eneste veninde og jeg har altså ikke lyst til at sidde at hænge der med hende!! hvordan siger jeg det til hende på en sød måde please hjælp;O
Hej Anonym
Jeg har sendt dit spørgsmål videre til brevkassen Klar, parat teenageliv, hvor de er "eksperter" på spørgsmål omkring veninder og venskab.
Mange hilsner
Niels-Christian
Hej. Først og fremmest vil jeg sige tak for hjælpen for et/to år siden hvor jeg skrev herind. Jeg var selvfølgelig meget nervøs for at flytte på et opholdsted men det var meget godt alligevel. Nå, Og jeg er meget i tvivl om det er det rette sted jeg skriver men..Mit spørsmål lyder: jeg har boet på opholdsted i ca 1 år og to måneder. Jeg bor på den mindste afdeling fra 6 til 12 -13 år. Og der er også en afdeling fra 13 til 16 år. Jeg bliver tit irreteret af de "små" og jeg snakker ikke med nogen fra min afdeling. Jeg vil gerne i afdeling 2 men jeg kan mærke de voksne gerne vil have mig hjem.. Det er noget de bestemmer men jeg tør ikke sige det...
Hej med dig.
Tak for dit indlæg, det glæder mig at du har kunne bruge de svar du har fået for 1/2 år siden. Jeg kan forstå på dit indlæg at du bor på en afdeling for børn hvor der ikke er nogen du snakker med på din egen alder.
Du skriver også at du ikke vil hjem og bo, selvom det er det som de voksne gerne vil have. Det er i denne situation vigtigt at du snakker med din kontaktpædagog(er) om hvad dine ønsker er, da det kan være de tror at du har et ønske om at komme hjem, og ikke blive sendt videre på den anden afdeling.
Du er 13 år, og din mening skal tages til efterretning i din egen sag, og derfor er det vigtigt at du for fortalt din kontaktpædagog hvordan du håber og ønsker netop din fremtid kommer til at se ud. Vil også råde dig til at snakke med sin socialrådgiver omkring dine ønsker, da han/hun skal træffe beslutningen om hvad der er bedst for dig.
Håber du kan bruge min svar, ellers er du meget velkommen til at vende tilbage igen.
De bedste Hilsner
David, Cyberhus.dk
Hej Jeg er en pige på 15 år, snart 16. Jeg bor i plejefamilie. og jeg vil gerne spørge dig om noget. Jeg går på kostskole til hverdag og har det fint med det. Har en masse venner. Har en dejlig kæreste hjemme, hvor jeg bor med min plejefamilie. Jeg har ikke nogen kontakt til mine forældre eller min storebror. Men jeg vil lige sige, at jeg føler ikke, at jeg lever mit liv. Jeg føler ikke, jeg må tage ud til vennerne, uden de skal være med, eller venner skal med hjem til mig. Jeg har lavet nogle dumme fejl før, men jeg har fået en chance mere. Men jeg må ikke tage i byen og drikke. Jeg må ikke alle de ting, en normal 15-16-årig laver. Jeg tør ikke at sige noget til dem, fordi de beskytter mig jo bare. Men jeg vil gerne ud og leve livet. Kan du hjælpe mig? Hilsen Milla
Hej Milla
Du lyder til at være en fornuftig pige - du kan se, at dine plejeforældre prøver at beskytte dig, og du ved, at du selv har begået fejl tidligere - det er flot selv at kunne se det.
Jeg synes, det er svært at give dig et godt råd i forbindelse med at "leve livet". Jeg kan godt forstå, at du synes, det er træls og kedeligt at blive behandlet som en, der er yngre, end du er, men det lyder også til, at der er en grund til, at dine plejeforældre gør, som de gør.
Det bedste ville være, hvis du selv kan sætte dig ned og snakke stille og roligt med dem og fortælle de tanker, du gør dig, og vise dem, at du faktisk forstår, hvorfor de gør, som de gør. Det viser jo netop, at du er blevet mere moden og ved, at du ikke skal lave samme fejl, som du måske tidligere har gjort, og så kan det være, at dine plejeforældre kan stole mere på dig og give dig lidt mere frihed.
Jeg vil dog også sige, at du kun er 15 år - og at tage i byen og drikke jo faktisk ikke er lovligt, før du er 18 år! Men derfor ville det selvfølgelig være dejligt, hvis du kan lave en aftale med dine plejeforældre om, at du f.eks. når du bliver 16 år, må tage med til private fester eller "hal-fester" for unge eller lignende under ordentlige forhold. Men jeg synes ikke, at du som 15-årig skal tage i byen og drikke - det er alt for tidligt.
Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig.
Mange hilsner Camilla
Hej … Jeg er en pige på 22 år og bor i plejefamilie og har gjort det i ca. 9 år. Jeg har fået mig en kæreste, og vi holder rigtig meget af hinanden, men vi er så uheldige, at vi har fået kønsvorter. Jeg har selv gået til læge uden at sige det til min plejemor. Lægen sagde, at det var kønsvorter, og det skulle behandles på sygehuset. Jeg tager hjem til mine plejeforældre og siger det til dem, som det er. De vælger så at blive så sure og skuffede over det, at de siger, at jeg ikke må se min kæreste, før vi har fundet ud af, om det er alvorligt. De blev også sure over, at jeg selv tog til læge, men jeg har ikke lyst til at tage min plejemor i hånden som 22-årig ned til lægen, når jeg selv kan klare det. Var det forkert af mig, eller har mine plejeforældre ret i det, de siger? Hvad skal jeg gøre? Har de ret til at sige, at jeg ikke må se min kæreste?
Hej Lula
Jeg synes, du har gjort det helt rigtige! Du er 22 år og skal selvfølgelig ikke tage din plejemor med til læge, medmindre du selv ønsker det. Jeg synes, det er flot af dig, at du overhovedet har valgt at involvere hende i forhold til behandling på sygehuset, så det er rigtig ærgerligt, at hun tackler det på den måde i stedet for at sætte pris på den tillid, du faktisk viser hende.
Det er svært at sige, hvorfor hun reagerer så voldsomt og forbyder dig at se din kæreste ... Måske gik det op for din plejemor, at du er ved at blive voksen og tager ansvar for dit eget liv og danner dig et liv, hvor de ikke nødvendigvis bliver involveret i så høj grad. Eller også blev hun bekymret og ked af det på dine vegne og viser det på denne, ikke så hensigtsmæssige, måde ved at blive sur og skuffet.
Hvis I har et godt forhold til hinanden, ville jeg - hvis jeg var dig - sætte mig ned og fortælle hende, at du faktisk er blevet ked af den måde, hun har reageret på, da du troede, at du kunne dele den slags ting med hende, uden at det ville skabe en konflikt på denne måde. Eller hvis du synes, det er svært at tale om det igen, kan du måske skrive det i et brev til hende. Så har hun også mulighed for at tænke over det, inden hun skal svare dig. Jeg tror, det er vigtigt for jer begge at få talt om situationen, da det kunne lyde til, at der ligger andet bag "end bare et besøg ved lægen".
Prøv om I ikke kan indgå i en dialog, uden at stemningen bliver dårlig, men hvor du siger, at du faktisk ikke forstår hendes reaktion, og at du er ked af den udvikling, hele situationen har taget.
Og jeg synes bestemt ikke, at hun kan nægte dig at se din kæreste, medmindre der er en meget god grund til det. Det lyder jo til, at I er to fornuftige unge mennesker, som prøver på at tage ansvar og håndtere situationen rigtigt.
Jeg håber, mit svar kan hjælpe, og at din plejemor og dig får rettet op på tilliden til hinanden.
Mange hilsner Camilla
Hejsa Jeg har boet i min plejefamilie 14 måneder nu, og her har jeg det godt. Mit problem er, at jeg lige i starten havde sex med familiens biologiske bror. Efter det havde jeg sex med en fætter af familien, og nu har jeg sex med min plejebror, som er 16 ligesom jeg. Mine plejeforældre har fundet ud af det og siger, at det skal stoppe, og hvis ikke, så bliver konsekvensen, at en af os må flytte, da de siger, vi bor under samme tag, og derfor er en familie, og i en familie kærester man ikke med hinanden. Jeg kan godt se noget rigtigt i det, men vi er jo ikke i familie. Hvad mener I?
Hej Anonym
Jeg kan ligesom dig godt forstå, at dine plejeforældre ikke synes, at du og din plejebror skal have sex. Det skulle jo helst være sådan, at alle børn i familien også har hinanden som søskende, når I alle sammen er flyttet hjemmefra. Og det i sig selv kan blive lidt svært, når I har haft sex med hinanden. Og endnu mere svært, hvis I også har været kærester ... Og sidst, men ikke mindst, er det dine plejeforældre, der bestemmer reglerne i deres hus.
Jeg synes, du skal prøve at tale med dem om, hvordan du har det, og hvad det er, du tænker omkring det. De kan jo ikke vide det, hvis du ikke fortæller dem det.
Men jeg kan også godt forstå, at det kan være svært, hvis I er virkelig glade for hinanden. Det er rigtigt, at det ikke er ulovligt, at I er kærester. I er begge over 15, og I er ikke i biologisk familie.
Når jeg tænker på det, bliver jeg ved med at vende tilbage til, at det vil være en skam, hvis en smule sex ødelægger mulighederne for at få en "bror" for resten af livet.
Håber du kan bruge det til noget.
Med venlig hilsen
Sisse
Jeg er plejebarn og har været det, siden jeg var 3 år - i den samme familie. Jeg bliver 18 år snart og skal måske flytte ud i egen bolig. Jeg tjener lige nu mange penge. Jeg har fået at vide af kommunen, at jeg ikke må tjene over 406 kr. pr. uge (men kan ikke få at vide, om det bliver opgjort over et år eller hvad?). Resten skal sættes ind på en lukket konto. De siger, at jeg må kun bruge disse penge til kørekort. Kan de ellers trække noget fra mig? Hvad med resten af de penge, jeg sætter ind på en lukket konto? Bliver de modregnet det, som jeg ellers kunne få til hjælp til etablering? Hvad har jeg ret til ved udflytning? Kan I hjælpe mig med det? Er der et sted, hvor jeg kan læse om det? Når jeg spørger kommunen, er svarene meget svævende. Mine plejeforældre er meget hjælpsomme, men kan heller ikke få nogen konkrete svar. Den forvirrede
Hej den forvirrede
Det er rigtigt, at du ikke må have lov til at tjene ret mange penge. Det er faktisk sådan, at kommunen kan forlange, at du selv betaler din kost, og det er ikke til din plejefamilie, du skal betale, men til kommunen, når du tjener penge. Den eneste måde, du kan undgå det på, er ved, at du sætter pengene ind på en lukket konto til fx et kørekort. Det kunne også være til uddannelse eller lignende. Men lige meget hvad det er til, så skal kommunen godkende, at pengene går til noget andet i stedet for, at du skal betale kost.
Jeg er ikke sikker på, at du kan få hjælp til etablering, når du flytter hjemmefra. Det er ikke en ret, du har, men noget kommunen kan bevilge.
Men jeg synes, du skal ringe til SR-Bistand. Det er nogle frivillige socialrådgivere, der svarer på alle dine spørgsmål. Du kan evt. få dine plejeforældre til at hjælpe dig med at få et overblik over alle de spørgsmål, du har.
Telefonnummeret er 35 39 71 97. Der er åben mandag til torsdag fra 10 til 15. Hjemmesiden er http://www.sr-bistand.dk
Håber du kan bruge mit svar - ellers må du skrive igen.
Med venlig hilsen
hej jeg er en pige som går på efterskole nu og det gjord jeg også sidste år... men nu er jeg begyndt at tænke meget over næste år, om hvordan det skal gå at komme tilbage til de gamle idioter. jeg skal på HTX i esbjerg tilnæste år og jeg regner med at jeg kommer til at gå sammen med nogen af de gamle... jeg har fakdist grædt over det så bange er jeg for det... jeg er hørerhæmmet og gåt på en efter skole med plas til 15 hørerhæmmede. i går snakkede jeg med hende jeg bode sammen med sidste år jeg fortalte hende om min frygt og spurte hende hvordan hun klarede sin frydt sidate år (hun er også hørehæmmed og var bange for det sammen som mig) du sagde at hun havde tænkt på at vi to kunne fløtte sammen til næste år eks, i kolding, vi skal ikke på sammen skole men begge de skoler vi bor på er i kolding... nu er det bare det med det økonomiske om vi kan have rød til det og om kommunen kan støtte op om det? også vil jeg høre om i synes det lyder som en god ide vi har fundet på... hvis det nu blev kolding så er det næmt for om bække at komme hjem da der går tog direkte, vi var godt til at bo sammen sidste år og vi støtter hinande i alt... lyder det som en god ide vi har fået og/eller hvad skal vi tænke over????
Hej Anonym
Jeg har sendt dit spørgsmål videre til brevkassen Dine rettigheder hvor de ved rigtig meget om hvilke muligheder der findes for at få støtte til egen bolig fra kommunen.
Du kan finde dit svar i brevkassen inden længe.
Mvh. Niels-Christian
Jeg vil rigtigt gerne flytte hjemme fra, da vores familie liv ikke fungere godt. Det har ikke været godt i flere år, og grænsen er nået. Mine forældre kan godt se problemet, og synes det er helt okay, at jeg flytter. De har (vil) ikke penge til, at hjælpe mig økonomisk, så jeg har ingen muligheder for, at flytte før jeg bliver 18. Er der nogle muligheder for, at søge eller finde meget billige ungdomsboliger i Århus området? - ...
Hej Anonym
Jeg har sendt dit spørgsmål videre til brevkassen Dine rettigheder, hvor de ved rigtigmeget om hvilke muligheder og rettigheder du har for støtte, når du skal flytte hjemmefra.
Du kan finde dit svar her indenfor en uge.
Mvh. Niels-Christian
Hej David :) Jeg har et spørgsmål? Mig og en veninde har ikke rigtig noget sted og holde jul, hendes opholdssted lukker ned og jeg vil ikke være alene på mIt. Og vi er begge 18 år. Er der steder for anbragte børn hvor de kan holde jul . Når man ikke kan på bostedet eller hos familien ? Håber du kan hjælpe Mvh Felicia
Hej med dig
Jeg ved at "børn og unge inød" afholder et julearrangement.
Man skal kontakte dem for at blive inviteret. Har skrevet kontakt informationerne nedenfor. Det skal nok også lige aftales med opholdstederne og familierne.
Børn og unge i nød
Herluf Trolles Gade 23
1052 København K
Tel +45 26 830 019
Håber at I finder ud af det, og at I får en dejlig jul.
De bedste Hilsner
David
Følg med: 
Lige nu i Cyberhus
16.05.2012
Chatten er lukket torsdag/Kristi Himmelfarts dag
Gruppechatten er åben igen tirsdag d. 22. kl. 16.00-17.30
Fordomme - er jeg ikke også dansker ?
Sig din mening
Bliv testpilot på Cyberhus og vær med til at gøre sitet bedre :)
Drupal - og ser bedst ud i 
Firefox browseren.