Hjælp.

brevkassespørgsmål

Hjælp.

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 11 år 2 måneder siden

Hej. Jeg har en spiseforstyrrelse, og jeg går til samtaler og vejning en gang om ugen på Amb. for spiseforstyrrelser. Jeg har det rigtig svært, og jeg føler ikke, samtalerne hjælper mig. De har snakket om, at jeg måske skal indlægges. På den ene side vil jeg gerne indlægges, for så kommer jeg væk fra hvor jeg bor, og så får jeg nødvendig hjælp. Men på anden side vil jeg ikke indlægges. Jeg har ikke lyst til at skulle væk fra min familie eller min bedste veninde, for hun har det svært og har brug for mig lige nu. Jeg føler mig helt fortabt, jeg ved slet ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg skærer også i mig selv, det er meget voldsomt, hvis jeg selv skal sige det. Lægerne har snakket om jeg måske havde en depression. Men de finder bare ikke ud af noget. De hjælper ikke, de samtaler der. Jeg har taget to depressionstest på internettet, og resultatet var 86 point, hvilket svarer til en svær depression. Jeg har det virkelig svært, og jeg vil bare have det godt igen. Men jeg føler ikke, at nogen hjælper og støtter mig. Jeg føler mig helt alene i det her. Jeg vil bare have hjælp. Hvad skal jeg gøre?

Svar: 

Hej med dig..

Jeg synes virkelig det er godt, at du er i gang med at få hjælp, også selvom du lige nu ikke rigtig føler de samtaler virker. Og det er også sejt, at du skriver herind og spørger om de ting du gør, for det viser at du både vil have det bedre og at du har styrken til at få det bedre..

Jeg vil liste nogle forskellige tanker op og så håber jeg de giver mening for dig og at du kan bruge dem.. lad os starte med samtalerne..

1. Jeg kan næsten mærke på dig, at du havde håbet på at de samtaler ville hjælpe og at du ville kunne mærke en forandring og helst hurtigt. Det giver rigtig god mening i hvert fald.

Du skriver, at du lige nu går til vejning og samtaler på Amb. Du skriver ikke hvor længe du har gjort det, men når man starter på behandling for spiseforstyrrelse, så går der tit lidt tid hvor lægerne skal finde ud af hvad der er den bedste behandling. Derfor har de også brug for at snakke med dig en del gange, så de kan finde ud af hvad det handler om og om du har emn depression.

Det ville være fedt, hvis man kunne mærke en bedring med det samme, men tit kan det faktisk føles som om det går den anden vej i starten. Og det er fordi man lige skal vende sig til den nye situation og måske også vende sig til at snakke om de ting som er svære og som man måske ikke har snakket med så mange om. Man skal mange gange lære at være ærlig over for psykologen eller lægen, for ellers kan de ikke hjælpe så meget.

Men jeg tror du vil opleve, at det vil hjælpe mere og mere, jo ærligere du er og jo bedre lægerne begynder at kende dig.

2. Indlæggelse
Jeg kan sagtens forstå, at du er lidt delt med det. på den ene side vil du have det bedre og det kan være en måde at få det bedre på og på den anden side er det svært at være for meget væk fra din veninde og din familie..

Din veninde har det svært, men hvad tror du hun ville råde dig til. Tror du ikke hun også ville have, at du fik den bedst mulige hjælp og kom igennem dine udfordringer? det tror jeg.

Og jeg tror heller ikke du kan hjælpe hende på den måde, men at hun sikkert også har brug for voksen og professionel hjælp. Så jeg har et forslag til hvordan I kan være de bedste veninder. Jeg synes I skal støtte hiananden I at modtage den bedst mulige hjælp og på den måde hjælpe hinanden igennem den her tid. Og det kan I sagtens gøre via mail, FB og telefon tænker jeg.

Omkring familien, ja det er helt sikkert ikke nemt. Men jeg tror det vigtigste er at du får det bedre og så håber jeg, at du kan mærke din families kærlighed og støtte inden i. Og man må vist godt få besøg og I kan også have kontakt via skype, mail, telefon eller hvad man nu kan på en afdeling.

Så ja, der er helt sikkert både for og imod en indlæggelse, men jeg tror det vigtigste er at holde fast i at det er for at du kan få det bedre og når du har vundet over den spiseforstyrrelse, så venter der dig et dejligt liv med din familie og din veninde. De går ingen vegne.:)

3. Skærer i dig selv
et er godt, at du er klar over, at det faktisk er alvorligt. Og det er jo et tegn på at du har brug for hjælp, så jeg håber og tror på, at du vil opleve at det bliver mindre og mindre jo bedre du får det.

4. Depression
En depression er en alvorlig tilstand og derfor tager det også tid for lægerne at afgøre. Tit skal der være en del samtaler, før man kan afgøre det og det lyder til at lærerne faktisk er ved at finde ud af det.

Du kan ikke bruge netundersøgelser til noget, fordi det netop kræver en grundig undersøgelse i virkeligheden. Jeg kan godt forstå du har prøvet dem og det er nok fordi du også selv gerne vil have et svar nu.

Så kære du... hvis jeg skal skære det ned til 4 meget korte og præcise råd, så er det:

1. Vær ærlig og åben overfor de voksen der behandler dig
2. Accepter at der kan gå tid, før du mærker behandlingen virker
3. Og vær åben over for de resultater og forslag om behandling lægerne kommer med
4. Brug din famiie og veninde på den måde det kan lade sig gøre, selvom det kan være svært og føles utilstrkkeligt.

Jeg håber alt det bbedste for dig og så skal du altså også have et kæmpe skulderklap her fra.. Det er så stærkt, at du er i gang. Du er i gang med at få det bedre og vinde over den spiseforstyrrelse.

De bedste hilsner
Erroll

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program