Tre fyre... - og mig

brevkassespørgsmål

Tre fyre... - og mig

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 12 år 8 måneder siden

Hej, jeg skriver med 3 drenge og er virkelig forvirret.. Den ene af drengene hedder J og ham har jeg kendt i ca. 5 år nu. Vi har gået i klasse sammen i et par år, og har været kærester sådan lidt on-and-off... Han bor også i samme by som mig og vi har mange fælles venner. Jeg er rigtig glad for ham og tryg ved ham, men jeg er en ret udadvendt pige, og han er altså ret genert. Det er hele tiden mig, der skal tage "det første skridt" og det gider jeg ikke rigtig blive ved med. Han må da også tage sig lidt sammen.. Så er der en dreng, der hedder A. Han er et år ældre end mig og har gået på den efterskole jeg snart skal til at starte på, så det er lidt der igennem vi har fået kontakt til hinanden.. - Og så også lidt fordi han har gået på efterskole med en jeg kender.. Men altså, jeg har kun skrevet med ham i omkring en måned, og vi har aftalt at vi skal mødes i sommerferien, når jeg engang kommer hjem fra ferie.. Så det glæder jeg mig til.. Og så er der den tredje dreng, R.. Han bor jeg i samme by som og har vidst hvem han var siden børnehaveklassen. Jeg er dog først begyndt at sige "hej" til ham for et par år siden, hvis vi lige så hinanden eller noget.. Men så her starten af maj måned holdt en af mine venner fest og der var R inviteret. Min veninde og jeg kom lidt senere til festen end de andre, så da vi kom var der jo godt gang i den.. Men jeg snakkede mest bare med min veninde, for de andre, der var inviteret var ikke rigtig nogen vi gad snakke med. Så satte R sig hen ved siden af mig og begyndte at snakke med mig.. Vi snakkede sammen hele aftenen, og da festen sluttede var vi 5 personer, der tog hjem til mig. Da vi kom hjem til mig begyndte R og jeg at kysse - og jeg ved faktisk ikke hvorfor.. Men så gik der ca. en time og min veninde tog hjem, og det gjorde en af drengene også. Så var R, en der hedder K og jeg kun tilbage - og K var altså faldet i søvn i min seng, og vi kunne ikke vække ham.. Vi gav op og sad bare og snakkede lidt, indtil R spurgte om vi ikke bare kunne sove i min fars seng (det skal lige siges, at min far var på ferie på det tidspunkt) Lidt efter vi gik ind og lagde os i min fars seng og lå og kyssede lidt, men det udviklede sig efterhånden og vi endte med at gå i seng med hinanden. Efter vi havde været i seng sammen skrev jeg ikke rigtig med ham.. Men nu er han begyndt at skrive til mig igen og skriver, at han faktisk var klar til at have noget seriøst med mig eller være kærester.. Så J føler jeg mig tryg hos, men der sker ikke så meget, selvom han er vildt sød og altid ærlig.. R kender jeg ikke så helvedes godt, men ham har jeg været i seng med og han er rigtig dejlig.. Og A kender jeg næsten ikke, men jeg har bare været så træt af, at folk siger: "Er det ik' ham den klamme?", "Er det ik' ham der...." osv. om de drenge jeg er sammen med, så jeg ville bare gerne finde en, der ikke boede i samme by som mig.. Men et eller andet sted ville det jo også bare være nemmere, hvis det var en man havde mødt eller boede i samme by som.. Især nu her, når jeg starter på efterskole.. Hjælp mig.. Ved virkelig ikke hvad jeg skal stille op. De er SÅ dejlige - alle 3........

Svar: 

Normal
0

21

false
false
false

DA
X-NONE
X-NONE

/* Style Definitions */
table.MsoNormalTable
{mso-style-name:"Tabel - Normal";
mso-tstyle-rowband-size:0;
mso-tstyle-colband-size:0;
mso-style-noshow:yes;
mso-style-priority:99;
mso-style-qformat:yes;
mso-style-parent:"";
mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;
mso-para-margin-top:0cm;
mso-para-margin-right:0cm;
mso-para-margin-bottom:10.0pt;
mso-para-margin-left:0cm;
line-height:115%;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:11.0pt;
font-family:"Calibri","sans-serif";
mso-ascii-font-family:Calibri;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-font-family:"Times New Roman";
mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
mso-hansi-font-family:Calibri;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;}

Hej med dig.

Jeg har lige anonymiseret dit spørgsmål for en sikkerheds skyld :)

Jeg kan godt forstå at du synes det er svært at vurdere hvad du skal gøre, når du tænker på de tre drenge.

Hvad angår A, så skriver du at du ikke kender ham så godt, men at I skal mødes efter ferien. Du skriver også at du er træt af, at folk taler negativt om dem du tidligere har været sammen med og at du derfor gerne vil finde en kæreste som ikke bor i samme by som dig. Jeg kommer til at tænke på, om det mon er derfor at du tænker at A kunne være en mulighed, - netop fordi han er fra en anden by?

Hvis du kun vil finde en fra en anden by for at slippe for folks kommentarer, synes jeg at du giver dem for meget magt. Jeg kan godt forstå du synes det er irriterede at de taler dårligt om dem du har været sammen med, og jeg synes du er i din fulde ret til at fortælle dem, at sådanne ting må de holde for sig selv, for det gider du ikke høre på. Men jeg synes bestemt ikke at de skal være skyld i at du ikke kan finde kærligheden i din egen by.

I forhold til A, synes jeg du skal tænke på om det er af den rigtige grund du synes han er en mulighed. Det skal være fordi du får sommerfugle i maven når du er sammen med ham, og ikke fordi det er ”praktisk” i forhold til andre. Hvis du fandt en fra en anden by, vil du ikke kunne holde ham hemmelig, for på sigt, ville han skulle besøge dig, og så vil folk i din by alligevel se ham.

Du skriver at du føler dig tryg hos J, men er træt af at han ikke tager initiativ til ret meget. Jeg tænker at der kan være to grunde til det, - at han ikke er interesseret i dig på den måde eller at han simpelthen bare er for genert. I har også været on-and-off kærester, så med J har du sikkert en nogenlunde fornemmelse af hvordan et kæresteforhold ville være. Så her skal du finde ud af med dig selv, om det er noget du har lyst til.

Så er der R, som er vild med dig og som du skriver er dejlig, selvom du ikke kender ham så godt. Hvis du har lyst til at mødes med ham, synes jeg du skal gøre det. Tag det stille og roligt, lær hinanden at kende og se hvad der sker.

I forhold til de tre fyre, kan jeg desværre ikke fortælle hvem der er bedst for dig. Mit bedste råd er at du skal følge din mavefornemmelse. Du må prøve at lægge mærke til hvem der giver dig flest sommerfugle i maven.

Endelig synes jeg du skal overveje om du overhovedet er klar til at få en kæreste lige nu. Det lyder som om at du er ret forvirret, så måske er det ikke det bedste tidspunkt i dit liv at finde en kæreste på. Du skal snart starte på efterskole, så I vil ikke få så meget tid sammen og hvem ved om der er en sød fyr på din efterskole? Jeg siger ikke at du ikke skal blive kærester med en af dem, men blot at du skal overveje om tidspunktet er rigtigt for dig.

Jeg håber du finder ud af det hele :)

Venlig hilsen

Nina

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program