Du kan få det godt igen!

blogindlæg

Du kan få det godt igen!

Skrevet af
Carina
Oprettet 5 år 6 måneder siden

Et mælkebøttebarn blomstrer

I skrivende stund er det 2,5 år siden, jeg mistede min far. I dag er jeg ikke længere alkoholikerens datter – jeg er Carina. Det har været en hård og sej kamp at komme ud af medafhængigheden. At miste min far har været både utrolig sorgfuldt, men også smukt – i den forstand, at jeg selv er genoplivet. Det er lykkedes mig gennem terapi og behandling at finde mig selv igen, og den dag i dag er jeg i stand til at huske alt det, der var godt mellem min far og jeg. Jeg mindes ham og mærker tydeligt alt det, som han har givet mig med videre i mit liv. Min far har i den grad lært mig, hvad kærlighed mellem mennesker er for en størrelse – eller rettere sagt, kan være for en størrelse.

 

Jeg tror for første gang

Min beretning her på bloggen er en del af min fortid. I dag håber jeg ikke kun på det gode i livet, jeg tror også på det. Det, jeg kan tage med mig, er en kæmpe læring om, hvor stærk kærlighed kan være mellem mennesker og en kæmpe læring om mig selv. Min fars ønske er, at vi husker ham som den, han var, og ikke det, alkoholen gjorde ham til. Det ser jeg en mening med. Når jeg tænker på min far den dag i dag, fyldes jeg af lykke – på trods af de udfordringer, som vores relation har skabt for mig. Jeg accepterer dem og handler. Vi kan ikke vide, hvad der vil ske med os gennem livet. Men vi kan bestemme, hvad der sker indeni os – hvordan vi vil reagere, hvad vi vil gøre – og det er det afgørende i sidste ende.

 

Du er ikke alene!

Så hvad var min hensigt med at fortælle min historie – og ikke mindst fortælle den sådan, som jeg gør i denne bog? Min hensigt er at fortælle og vise andre, der lige nu vokser op eller er vokset op i et hjem med en drikkende forælder, at de ikke er alene. Vi er mange, desværre alt for mange, der vokser op med forældre, der drikker.For mig var det den største ændring i min tilværelse, at finde ud af, at jeg deler skæbne med mange andre. Jeg var ikke alene om at føle som jeg gjorde, handle som jeg gjorde og ønske som jeg gjorde. Jeg var ikke den eneste, der havde udviklet uhensigtsmæssige handlemønstre for mig selv, blot for at kunne holde tilværelsen ud. Jeg var ikke den eneste, der havde svært ved at sætte grænser og yde omsorg for mig selv – jeg var og er ikke alene, og det samme gælder for dig. Hele mit tankesæt omkring mig selv og mine handlemuligheder ændrede sig i takt med, at jeg tog imod terapi og behandling – og ikke mindst i takt med, at jeg fandt ud af, at jeg ikke er alene.

 

Jeg gjorde det – jeg fik det godt igen

Nu er jeg Carina, men med alkoholikerens datter som en god erfaring i rygsækken. Den erfaring gør jeg alt for at dele ud af og bruge fornuftigt. Hvis ikke jeg gjorde det, kan jeg ikke se, hvordan jeg skulle kunne acceptere og leve videre som Carina efter min far.Erfaringen fra at have været alkoholikerens datter pusler stadig i mit liv indimellem. Det tror jeg, at den vil gøre resten af mit liv. Men forskellen fra dengang og til nu er, at jeg i dag ved, hvad jeg skal gøre med den. Jeg er ikke bange for den længere. Jeg har på en god og kærlig måde lært at forholde mig til det, som var svært i min relation til min far. Men vigtigst af alt, har jeg også lært at værne om det, som var godt og som jeg den dag i dag kan tage med mig videre i det liv, som jeg lever nu.

 

For en måned siden blev jeg beriget med endnu en titel – jeg er blevet mor til den skønneste og mildeste lille pige. Jeg havde ønsket, at min far kunne have oplevet at være blevet morfar. Men jeg ved også, at det havde givet os enorme udfordringer og gjort vores relation endnu mere svær at balancere i, hvis han levede det liv, som min far desværre gjorde. En ting er sikkert, det er ikke et liv, som man bringer børn ind i. Derfor håber jeg, at han følger med fra det liv, som han lever nu. Mine børn vil lære deres morfar at kende – den morfar min far (og ikke alkoholikeren) helt sikkert gemte på!

 

Farvel til eb-mælkebøttebarn

Siden jeg mistede min far, har jeg gjort, hvad jeg kan, for at bryde det tabu, det ofte er, når man har en forælder, der drikker. Med bogen sætter jeg nu det sidste punktum i min rejse og glæder mig over alt det nye, som venter mig og mine.

Jeg afslutter derfor nu også bloggen her med en reminder om, at du ikke er alene! Vigtigst af alt: det kan lade sig gøre at få det godt og få et godt liv på trods af en opvækst med alkoholmisbrug.

 

Carina, et mælkebøttebarn.

Kommentarer

Du virklig sej mine forældre drikker jeg 14 og sidste år lod jeg masken falde og bliv akut anbragt jeg kæmper med usikkerhed selvtiiid og skyldfølse

544

Tak, fordi du deler lidt af din historie! Det lyder til, at du er ret sej selv ;) Dejligt, at du har læst med. Usikkerhed, lav selvtillid og skyldfølelse er svære størrelser at arbejde med, men jeg tror på, at du nok skal finde din vej. I hvert fald skal du vide, at du ikke er alene <3

548

Tak

495

Tak

110

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program