Genopdragelse i hjemmelandet

brevkassespørgsmål

Genopdragelse i hjemmelandet

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 5 år 6 måneder siden

Hej, det her er ret seriøst og ret voldsomt, så jeg håber at i vil svare på mit brev meget hurtigt. Sagen er at min familie har bustet mig med en dreng ca. 2-3 gange, og i dag så min far mig stå og snave med min fyr. Han slog ham, og hele situationen var ret slem. Da jeg kom hjem blev jeg slået og kaldt for al verdens grimmeste ord. Jeg har konstant ondt i mit hovede og over alt generelt. Jeg står her og overvejer virkelig selvmord, ende mit liv, for jeg kan virkelig ikke se noget lys i mit liv. Jeg overvejer bare spise en hel masse piller og sove ind, for jeg har virkelig ikke nogle i mit liv. Den eneste jeg havde var ham. Jeg hader mit liv og jeg græder konstant. Min familie vil ikke kendes ved mig, og de har så fast besluttet at jeg dropper ud af gym dette år og søger ind næste. Så skal jeg tilbringe et år hos min faster nede i hjemmelandet, og det vil jeg slet ikke, da jeg godt vil være i Danmark og gå i skole. Hvis der nu ingen udvej er for mig, så dagen inden jeg skal rejse, så går jeg ud om natten og finder en hurtig måde at dræbe mig selv. Jeg er helt ødelagt indeni og jeg føler bare at jeg ikke fortjener at leve. Det siger de også til mig, og jeg tror måske de har ret. Måske er det bedste nok at jeg ikke lever sammen med dem mere, aldrig mere, så kan de få det godt blandt dem. Det er også det de vil have.

Svar: 

Kæreste dig

Hvor lyder det bare helt ufattelig hårdt det, du beskriver. Jeg er så ked af, at du må gå igennem så mange udfordringer, som du gør, og jeg kan sagtens forstå, at livet kan virke helt meningsløst lige nu på grund af smerten. Når man pludselig står midt i mørket, kan det virkelig virke som om, der intet lys er nogen steder, og at der aldrig kommer lys igen. Det kan virke som den eneste løsning at ende det. Den slags tanker kan pludselig tage over og virke enormt overbevisende. Så overbevisende, at man måske ikke ser, hvor stort et hul, man faktisk ville efterlade, hvis man gjorde det forbi og forsvandt. For du vil efterlade et hul, du vil blive savnet, og dem omkring dig vil være helt knust. Selvom de mørke tanker nogle gange råber meget højt, så må du huske at lytte til de tanker, der fortæller dig, at du er elsket og at du er god. For det er de tanker, der taler sandt. Du fortjener livet. 

Det må være så svært for dig at opleve din familie reagere, som de gør. Man kan føle sig så enormt alene, når man oplever, at dem, man elsker, vender én ryggen. Jeg kan sagtens forstå din tankegang, når du skriver, at de måske også helst vil have, at du forsvinder. Jeg kan godt forstå, det må føles lidt sådan, når nu de tager nogle beslutninger, der er så meget imod det, du gerne vil. Det kan føles som om, de prøver at straffe én, når ens forældre beslutter ens skæbne på den måde. Selvom det kan være svært at tro på noglegange, så gør de det oftest, fordi de elsker en og prøver at beskytte en.  Det er svært at blive voksen for pludselig er man uenig med sine forældre, og man bliver bevidst om, hvor forskellige man er, og hvor forskelligt man måske udtrykker sin kærlighed. Det er aldrig okay at udøve vold og kalde andre grimme ting, ligegyldig hvor meget man elsker dem - det er også vigtigt for mig at sige. Selvom din far nok prøver at beskytte dig, fordi han elsker dig, så gør han det på en meget skadelig måde, og det er ikke okay. 

Du skriver i dit brev, at hvis der ingen anden udvej er for dig, så vil du dagen inden rejsen dræbe dig selv. Selvmord kan godt ligne en udvej, når man står midt i smerten og urimeligheden, men selvmord er aldrig en udvej eller en løsning på problemerne. Selvmord er en ende. På alting. Selvom livet er svært og smertefuldt lige nu, så vil selvmord ikke ende smerten, det vil ende alting, også kærligheden og glæden. De fleste oplever et liv fyldt med op- og nedture, og de fleste kender den følelse af, at det aldrig bliver godt igen. At man aldrig bliver glad igen, og at man skal være i lidelsen for evigt. Det er nok i sidste ende en del af det at være menneske. Så er det forskelligt, hvad vi går igennem, men alle oplever sorg og ulykke. Og det er virkelig svært. Men man bliver glad igen og man finder lykke igen. Det lille håb må du huske. Livet gør ikke ondt for evigt, livet er også godt, og du skal nok finde masser af kærlighed. 

Det er nogle meget alvorlige ting, du beskriver, og jeg sidder her og tænker på, at det må være frygtelig hårdt at stå med alene. Det er altid svært at kæmpe livets kampe alene, og det kan betyde enormt meget bare at dele det, man går igennem med nogen. Nogle gange kan det lette lidt bare at fortælle det til en fremmed. Du skal vide, at du altid er velkommen i vores chat, du kan også prøve at kigge lidt her - der er både chat, men også et nummer man kan ringe til, hvis man virkelig har brug for en at snakke med. Måske du har en veninde, en venindes mor eller en god lærer, du måske kan snakke med om det også? Når man har det rigtig svært, er det vigtigt at kunne række ud, så man kan få den hjælp, man har brug for. Det kan være rigtig skræmmende at skulle bede om hjælp, men man finder meget hurtigt ud af, at de fleste mennesker vil gøre rigtig meget for at hjælpe en, når det hele gør ondt. Og den hjælp må man godt tage imod. 

De problemer du beskriver i dit brev til os er du helt sikkert ikke alene om, selvom det kan føles sådan. Det er en hård situation, du står i, og måske det kunne være rart at læse om nogle andres oplevelser? Du kan prøve at kigge lidt her. Denne side har også både brevkasse, forskellige indlæg og en helt anonym rådgivningslinje, som måske kan hjælpe dig mere specifikt med situationen med din familie. 

Jeg håber, du kan bruge mit svar, og så håber jeg virkelig, at det hele det snart lysner for dig. Du fortjener livet og lykke. 

Kærlig hilsen

Sophie

 

SophieBs billede
Sophie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program