Hej med dig

Tak for dit brev til brevkassen. Jeg kan forstå på dig, at tanken om, at du måske har angst bekymrer dig, og derfor synes jeg det er en rigtig god ide at du rækker ud efter hjælp. Jeg vil prøve at svare dig så godt jeg kan.

Jeg vil starte med at sige, at det i virkeligheden er din egen læge, som bedst kan hjælpe dig med sådan et spørgsmål. Jeg har nemlig ikke mulighed for at diagnosticere her på brevkassen, og er heller ikke læge. Mon det ville give mening for dig, at prøve at kontakte din læge og fortælle hvordan du har det? Måske det kunne være med til at give dig lidt ro i maven?

Jeg tror i hvert fald, normalt at jo mere man læser på nettet om sådan nogle ting, jo mere uro giver det i maven, fordi vi måske kommer til at bekymre os uden egentlig grund. Derfor kunne det nok være en god idé for dig at tale med en læge.

Når det så er sagt, så bliver jeg ikke umiddelbart bekymret for, at du har angst, ud fra dine beskrivelser.

At få hjertebanken, blive svimmel, få koldsved og tankemylder er nemlig fuldstændigt normale kropslige reaktioner, i situationer hvor vi føler os pressede. De ting, du nævner, er ikke – i sig selv – tegn på noget som helst sygt eller unaturligt.

Derfor bliver jeg også lidt nysgerrig på, hvorfor du tænker at dine forældre skulle blive kede af at høre dig fortælle om dine oplevelser? Jeg er ganske sikker på, at også dine forældre oplever de samme kropslige ting en gang imellem. Måske det kunne være rart for dig at åbne lidt op overfor dem?

Det er lidt det samme som gør sig gældende i forhold til for eksempel at skulle fremlægge i skolen. Langt, langt de fleste mennesker oplever et psykisk pres, når de skal fremlægge overfor andre. Vi oplever altså et psykisk pres, selvom at situationen i sig selv ikke er farlig for os.

Og lige netop den sidste del er tit vigtig at huske på. Det kan godt føles meget ubehageligt at gøre noget man ikke har gjort før, eller at fremlægge i klassen. Men derfor kan vi jo godt gøre det alligevel! På den måde er det tit en rigtig god idé at udfordre sig selv, og øve sig på at gøre ting, der virker skræmmende. Når vi overkommer de ubehagelige følelser, så bliver det nemlig i fremtiden lettere at sige til os selv, at det nok skal gå.

Jeg håber at mit svar har hjulpet dig en smule på vej, og du er altid velkommen til at skrive ind til os igen.

Kærlig hilsen Jeppe