Tom indeni

brevkassespørgsmål

Tom indeni

Hej brevkasse Jeg gennemgår en rigtig svær tid i mit liv ligenu, og jeg ved snart ikke længere hvad jeg skal gøre da jeg får det værre og værre. For lidt over en månede siden slog min kæreste op med mig som jeg havde været sammen med i 2,5 år. Han var det tryggeste og kærligste menneske, og efter vi ikke længere er sammen føltes alt omkring mig skræmmende. Jo længere tid der efter han slog op, jo hårdere får jeg det. Har altid hørt at det bliver nemmere med tiden, men det gør det ikke for mit vedkommende. Jeg har hele mit liv været enorm ensom og har egentlig ikke rigtig noget socialt liv. Nu når jeg har mistet min kæreste er denne ensomhed endnu værre, og føler ikke længere at jeg har nogle omkring mig. den eneste jeg har tilbage er min barndomsveninde, som lider af en rigtig svær spiseforstyrrelse og hun ligger konstant indlagt på intensiv da hendes krop er ved at give op. Men hun er lige blevet udskrevet, og som hendes eneste veninde er jeg der selvfølgelig for hende. Men det tager rigtig hårdt psykisk på mig, da det er utrolig hårdt at se hende sådan og det tærre så hårdt på mig. Ligenu sker der så meget angående mit breakup og min syge veninde, som påvirker mig psykisk. Jeg har gennem en længere periode gået med en Tom følelse indeni mig, og jeg er begyndt at ligge mærke til at jeg hverken kan føle glæde over noget, eller mærke tristheden, men kun en uendelig Tom følelse. Ved ikke om det er fordi der sker så meget, at min hjerne er begyndt at lukke ned, eller om det er normalt når man går igennem sådan en periode? Men syntes bare at det skræmmer mig. Men alligevel kan jeg nogle dage sagtens gå en dag og virke glad, og glemme det hele, men så snart jeg er derhjemme selv bryder jeg sammen, og får følelsen af at livet ikke længere er rart, men inderst inde bare føles håbløst. Og som sagt andre dage føler jeg ingenting, men bare kæmper mig igennem dagen. Hvad kan alt dette skyldes? Hvorfor har jeg det sådan som jer har det?

Svar:

Kære du.

Mange tak for dit brev, hvor du meget fint beskriver hvor svært det er at være dig.

Er der nogen omkring dig, der ved hvor svært du har det? For når jeg læser dit brev, er der ingen tvivl om, at du virkelig kæmper med nogle ting, særligt ensomhedsfølelsen og tomheden indeni. Sådan er der ikke nogen der skal have det, heller ikke dig.
Jeg bliver jo rigtig glad for at læse, at du er meget opmærksom på din veninde, men samtidig er det også tydeligt, at det slider på dig, at være vidne til hvor meget hun kæmper med sin spiseforstyrrelse.

Hvordan har du det med dine forældre? Er de omkring dig og kan hjælpe dig og støtte dig på nogen måde?

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at du virkelig kunne have gavn af at tale med nogen, så du ikke skal føle dig så alene. Der findes forskellige muligheder på den front, og jeg vil prøve at skrive lidt om dem, i håb om at du har mod på at afprøve en eller flere ting.

Først vil jeg fortælle dig lidt om www.headspace.dk hvor man kan få gratis samtaler i et af deres mange centre rundt omkring i landet. De har også en online chat, hvis man i første omgang ikke har mod på at tage ind til dem. Men jeg tror det kunne være godt til dig, at opsøge dem personligt og få et forløb hos dem, så du kan få vendt dine tanker og ikke gå alene rundt med det hele. De har ofte meget kort ventetid, og derfor kan man hurtigt få en samtale hos dem.

En anden mulighed er at du via egen læge får en henvisning til en psykolog. Din alder gør, at din læge kan vurdere om du kan komme ind under den vederlagsfri ordning for unge med angst og depression. Der kan her være nogen ventetid, men det kan så måske give rigtig god mening at tale med headspace indtil du kan komme til hos en psykolog. Ydermere hvis du ikke kan komme ind under den gratis ordning via lægen, kan du stadig få en henvisning til en psykolog, hvor du så via legater kan betale disse. Der findes flere fonde der kan bruges til dette.

En tredje mulighed er din egen læge. Lægen har mulighed for at have nogle samtaler med dig, og evt kunne henvise dig til psykiatrien for at se om der er noget de kan gøre og hjælpe dig med. Uanset hvad, tænker jeg det kan være rigtig godt at få talt med din læge om hvordan du går rundt og har det. Lægerne er vant til at have disse samtaler med deres patienter, og kan støtte en del på den front.

Til sidst vil jeg anbefale dig at prøve at kigge på www.gruppechat.dk og se om der er nogle af de forskellige chats der kan give mening at være med i. Her kan du møde andre unge i chatten og i et anonymt og trygt rum tale om hvordan man går rundt og har det, og få sparring fra de andre unge. Der er altid en erfaren rådgiver med i rummet, som sikrer det er trygt at være der.

Du spørger hvad det kan skyldes og hvorfor du har det som du har det. Når jeg læser dit brev, så virker det helt naturligt at du har fået det så svært. Særligt fordi din veninde kæmper så meget som hun gør, og du har mistet din kæreste. Det er svære ting at håndtere.

Jeg håber derfor at du vil kontakte din læge og gerne headspace, for at have nogen at tale med, og få hjælp til hvordan det er at være dig, og det du tumler med. For det bekymrer mig, når du beskriver den tomhedsfølelse indeni, og det er helt ok at søge hjælp til at få det bedre!
Bare det at du rækker ud og skriver her, er mega stærkt gået, og et godt skridt på vejen, til at det kan blive anderledes.