Cyberhus vinder Balanceprisen

Ændret den: 01.12.2009
blogimage

Det var med stolt hjerte undertegnede i dag modtog Indenrigs- og Socialministeriets Balancepris i kategorien små og mellemstore private virksomheder.

Prisen er en anerkendelse af Cyberhus' indsats for at forbedre medarbejdernes trivsel og tilfredshed med balancen mellem familie- og arbejdsliv.

En flad organisationsstruktur giver medarbejderne i Cyberhus mulighed for at involvere sig i deres arbejdsplads. Derudover har Cyberhus indført en række konkrete initiativer, der sikrer medarbejderne en fleksibel hverdag, hvor arbejde og privatliv går hånd i hånd.

Blandt andet mødes medarbejderne hver mandag morgen i husets lounge for at spise friskbagte boller og tale om weekenden, og hvad der er sket i den forgangne uge. Mandagsmødet, som også kaldes ”Mandsopkobling”, er en måde koble privatliv og arbejdsliv sammen.

Social- og indenrigsminister overrækker Balanceprisen 2009 til Cyberhus

Derudover har Cyberhus indført arbejdspladsfrie fredage, hvor medarbejderne, takket været det brugerdrevede websystem CMS, gør det muligt for dem at arbejde hjemmefra og samtidig holde weekend tidligere med deres børn. Samtidig har medarbejderne mulighed for at arbejde forskudt i forhold til den almindelige otte til fire arbejdsdag. Medarbejderne kan for eksempel vælge at arbejde sent om onsdagen, men til gengæld gå tidligere hjem om torsdagen. Med den fleksible arbejdstid kan medarbejderne tilpasse arbejdet til familiens rytme.

De mange initiativer har betydet, at medarbejderne stort set ikke har nogle sygedage, og at trivslen er blevet markant forøget. Niels-Christian Blichenberg, der er rådgivningskoordinator i Cyberhus, siger: ”Med tre børn bliver man nødt til at tænke sygdom, forældremøder med videre ind i jobbet. Det, at der er så megen fleksibilitet i Cyberhus, har stor betydning for min arbejdsglæde og energi. Det gør, at der er styr på baglandet, så jeg kan fokusere 100 procent på arbejdet, når jeg er der.”

Balanceprisen er en del af regeringens kvalitetsreform. Prisen uddeles til offentlige og private virksomheder, som gør en særlig indsats for at skabe balance mellem familie- og arbejdsliv. Cyberhus, Ungdommens Vel, er en af de tre arbejdspladser, der vinder Balanceprisen. De to andre prisvindere er Kirurgisk Afsnit 106, Sygehus Vendsyssel, som vinder i kategorien offentlige arbejdspladser og medicinalvirksomheden Abbott, der vinder prisen i kategorien større private virksomheder.

Læs mere her: 

Presseudtalelse (pdf) fra Socialministeriet.

Ministeriets hjemmeside med bl.a. video hvor Social- og indenrigsministeren begrundet nomineringen.

Folder (pdf) med omtale af de initativer som Cyberhus og de andre nominerede har taget for at skabe balance mellem arbejdsliv og familieliv.

...eller kig med her på videoen:

Del denne side:

Kommentarer

Stort tillykke

Det er velfortjent.

PS de to nedeste links virker ikke.

...tak for det :-)  og,

...tak for det :-) 

og, linkene virker nu...