Samarbejde med Center for Voldtægtsofre
Starten på 2010 har ud over starten på et nyt år også betydet startskuddet på en ny brevkasse i Cyberhus. En brevkasse, som sætter fokus på de særligt hårde problemer.
I brevkassen, Voldtægt og seksuelle overgreb, kan unge spørge de to psykologer Anja Hareskov Jensen og Elena Røikjær Madsen fra Center for Voldtægtsofre i Århus om voldtægt eller andre former for seksuelle overgreb.
I rådgivningen i Cyberhus har henvendelser fra unge omkring voldtægt og seksuelle overgreb gennem længere tid været markant repræsenteret. Statistikken fra chatrådgivningen 2009 viser, at ca. 7 procent af alle henvendelser handler om netop disse problematikker.
Ligeværdigt partnerskab
På baggrund af de mange henvendelser på området har det længe været et ønske i Cyberhus at kunne tilbyde de unge direkte adgang til konkret information og svar i forhold til netop deres situation. Det er nu blevet en mulighed.
Ud over at vi i Cyberhus har fået mulighed for at tilbyde en endnu bedre rådgivning og hjælp end tidligere, har samarbejdet også betydet at Center For Voldtægtsofre i Århus gennem brevkassen har fået mulighed for at "nå ud" til gruppen af unge under 18 år via en ny og anderledes platform end tidligere.
Vi glæder os til samarbejdet...
Ny blog om livet væk hjemmefra. Følg Nicolai´s blog.
Tjek de sidste sommerbilleder.:)
Filmusik der bevæger dig - Silvia`s musikblog
Nyt spændende billede i "Tegn selv"
-
06.09.2010
-
06.09.2010
-
06.09.2010
-
06.09.2010
-
06.09.2010


Drupal - og ser bedst ud i
Firefox browseren.
Kommentarer
Indsend kommentar