Klar, Parat, Teenageliv

Det er ikke altid lige let at være teenager. Her kan du læse om nogle af de mest populære teen-emner på Cyberhus.

Tilbage til alle artikler

Ensomhed

Ensomhed
Ensomhed er noget som mange unge oplever engang i mellem, hvis en kæreste slår op, hvis en ven svigter eller hvis man flytter til en ny by, og starter på en ny skole eller uddannelse. Ensomheden er som regel midlertidig. Man kommer sig over bruddet og danner et nyt netværk. For nogen er ensomheden dog ikke midlertidig, men er en permanent følelse, som har stor indflydelse på den enkeltes trivsel. I hver klasse sidder der 1-2, der er ensomme og føler sig udenfor fællesskabet både i timerne, i frikvarterne og i fritiden. Det er helt normalt at føle sig ensom engang i mellem, men hvis man oplever sig ensom hele tiden, er det et problem, der skal tages hånd om. Langvarig ensomhed kan nemlig have konsekvenser for vores sundhed og trivsel. Alle typer af unge kan blive ensomme, og man kan langt fra altid se udfra, hvem der sidder med en følelse af at være ensom - ensomhed ses i alle aldre, i byen og på landet og på tværs af social status. 

Hvornår er man ensom?
Man er ensom, når man føler sig ensom. Så enkelt kan det siges, da ensomhed er en subjektiv følelse. I Ventilen (som er beskrevet nedenfor) arbejder de ud fra definitionen "ensomhed er, når du ikke føler, at dine sociale relationer lever op til dit behov for sociale relationer". Altså når du ikke føler, du har de venner, du har brug for. Ensomhed kan både være at have få eller ingen sociale relationer, men det kan også være kvaliteten af ens relationer. Du kan derfor godt være sammen med mange menneskeker i skolen eller på gymnasiet, og føle dig ensom, eller modsat være meget alene, uden at føle dig ensom. Det er derfor centralt, at ensomhed er en subjektiv uønsket alenehed.

Er der nogen symptomer på ensomhed?
Ensomhed kan ikke ses, og derfor kan det være svært at opstille nogen klare symptomer. Unge der føler sig ensomme er dog ofte kendetegnet ved at være generte og indadvendte. En "synlig" reaktion på ensomhed kan være, at man isolerer sig fra andre mennesker og lukker sig inde i sig selv. Man vil typisk have problemer med lavt selvværd og føle sig usikker og utilpas i sociale sammenhænge. Undersøgelser peger også på, at der kan være en sammenhæng mellem mobning og ensomhed.

Hvad gør jeg, hvis jeg føler mig ensom?
Hvis du føler dig ensom, kan du kontakte Ventilen, der arbejder for at forebygge og modvirke ensomhed blandt unge mellem 15-25 år. Ventilen har ca. 250 frivillige i alderen 18-30 år, der driver organisationens 14 mødesteder og to KOMsammen-tilbud. I mødestederne kan unge komme til et trygt rum, hvor man med frivilliges hjælp og støtte kan komme ud af ensomheden. I KOMsammen er fokus på sund mad og motion.
Første gang du kommer, kan du møde op en halv time før de andre unge kommer. Her vil der stå frivillige parat til at tage godt imod dig og derefter tage en snak om, om mødestedet er et sted, der kunne være noget for dig. I Ventilen laver de alt fra spilleaftener og fællesspisning til klatring og skattejagt - og det er i udgangspunktet gratis at være med. Som ung i Ventilen kan man være anonym, og de frivillige har tavshedspligt.
Ventilen driver sine tilbud ud fra principperne ung-til-ung og hjælp-til-selvhjælp. Organisationen har eksisteret siden 1999, og er uafhængig af partipolitiske og religiøse interesser. På www.ventilen.dk kan du læse mere om tilbuddet og finde et mødested tæt på dig. 

Kilder: Ventilen; Friis & Lasgaard, 2015; Nielsen, Sørensen & Osmec, 2010. 

 

Tænk positivt

Åh nej, tidligt op igen. Cykle til skolen. Køre med bussen. Have de kedelige fag. Alt for mange lektier. For sent afleverede stile. Sure forældre. Venner og veninder der bagtaler.

Nogle gange føles livet bare surt og kedeligt. De fleste vil opleve at komme ind i en negativ fase, som kan føles svær og hård. Hvorfor det sker, kan der være mange grunde til, men det er helt normalt, at man ikke går rundt og er glad hele tiden. Måske er man for stresset, måske er man blevet såret af nogle man holder af, måske er man bare kørt træt af hverdagen og trænger til at komme væk. Det store spørgsmål for mange er, hvordan kan man komme ud af eller undgå disse negative perioder? Et svar kunne være, at man skal lære at tænke positivt.

Inden man går i seng om aftenen, kan det være en fordel at planlægge næste dag. Man kan skrive ned eller bare tænke over, hvilken rækkefølge man skal gøre tingene i dagen efter, og se hver ting som en god og positiv ting. I stedet for at være træt af uret ringer kl. 6.00, så kan man tænke, at det er dejligt, at man kommer tidligt op og får noget ud af dagen. Når man så vågner dagen efter, skal man fastholde denne tanke om, at det er en positiv ting at stå op nu. Når man ikke gider lave sin aflevering, så tænk positivt: Når du får den skrevet, skal du ikke tænke på den længere og du får mere frihed. Når din kæreste slår op, gør det selvfølgelig frygtelig ondt, men på den anden side er det positivt, du ikke skal være sammen med én, der ikke elsker dig, for så spilder du kun din tid.
Så næste gang du bliver udsat for en begivenhed, situation eller ting som gør, at du normalt ville være utilfreds eller sur, så vælg at se anderledes på situationen: Kan man vende situationen til noget positivt? Kan du fremkalde en glad følelse? Prøv at smile – et smil tvinger de positive følelser i kroppen frem.

Se livet som en stor forhindringsbane: Nogle forhindringer er svære at komme over og må løses i samarbejde med andre. De svære forhindringer bliver dog lettere af, at man ser på dem som lette forhindringer, man bare skal over, for at komme videre. Andre forhindringer er lette og ikke nogle man tænker over. Nogle gange er banen bare lige ud af vejen uden sving og forhindringer. Men pludselig kommer et bjerg, der skal kravles over. Se bjerget som en god ting, der blot giver dig livserfaring. Man bliver stærk af at kravle og kæmpe.
Livet er for kort til at være negativ – vi lever kun én gang. Derfor: Tænk positivt!

 

Om at gi´ sig selv det bedste

Alle mennesker har brug for mad, søvn, motion, frisk luft og ikke mindst kærlighed og anerkendelse. Det er basale behov, som skal tilgodeses, for at vi kan overleve og leve godt.

Men der er meget stor forskel fra menneske til menneske på, hvilke madvarer vi har det godt med og føler lyst til at sætte tænderne i.

Det er også vidt forskelligt, hvor mange timers søvn vi hver i sær trives med.

Og vores behov for anerkendelse og kærlighed kan der også være meget store forskelle på – også selv om vi tilsyneladende har fået samme mængde som barn – f.eks. som sin søster/bror.

Underskud og overskud!
Vi skal bruge os selv og vores liv på vidt forskellig vis – og lære noget forskelligt. Og endelig er det, vi skal ”udrette” eller give til verden – helt unikt og kan ikke sammenlignes med det, vores søster, ven eller nabo skal.

Derfor virker det ikke, at sammenligne sig selv med andre/andres liv! Det eneste, man får ud af det, er en følelse af, ”jeg dur´ ikke til noget” - eller nærmere : følelsen af mindre-værd. ”Hun er meget pænere end mig” el. ”han får mange flere lommepenge end jeg” el. ”mine lår er meget federe end hendes” el. ”hans frisure er mere cool end min” – er alle billeder på, at de andre er bedre, vigtigere og heldigere.

Vi vil altid komme til at føle os MINDRE END, når vi sammenligner os med andre/andres liv.
Og i nogle tilfælde kan vi undgå at mærke den følelse ved at puste os op, så vi kommer til at føle os MERE END.
Begge måder bevirker, at vi fjerner os fra vores egen kerne, og resulterer i UNDERSKUDS-mentalitet.

Hvad kan DU gøre ?!
Først og fremmest skal man beslutte sig for, at NU vil man øve sig i at være god ved sig selv. Derefter er det godt dagligt at minde sig selv på sin beslutning og øve sig i at holde fokus på sit indre – og mærke efter, hvad der føles godt, og hvad der føles mindre godt.

Det, der giver en JA-FØLELSE indeni, når man f.eks. spørger indad, kan du roligt regne med, er det, der vil være godt at gå efter, hvorimod det, du begynder at kværne rundt i for at finde et godt argument for enten at sige ja eller nej, – det vil oftest være enklest og bedst at vælge fra.

Vær opmærksom på, at medieverden er en stor opmærksomhedssluger, så drop tv, reklamer og alle de flotte blade i så stor stil som muligt. De får dig til at bevare fokus på det ydre i

Ved at holde fokus på os selv og vores eget liv og øve os i at handle ud fra de indre impulser, kan man blive rigtig god til at leve et liv, der giver overskud.
Et liv, hvor vi spiser det, der bekommer os godt, samt i de mængder vi trives med. Et liv, hvor vi sover de antal timer, vi har brug for, for at føle os udhvilede næste morgen. Et liv, hvor vi tager hånd om at give os selv det, vi basalt har brug for, vil automatisk føre til, at man oplever overskud – et overskud, som man kan give af til andre.

At gi til andre, samtidig med at vi selv vokser
Jeg tror dybest set, at menneskets mest fundamentale behov er at dele livet med andre og at føle, at vi kan give noget til andre.

Så lad os begynde med at være egoistiske og øve os i at mærke os selv og vore egne behov OG opfylde dem. Undgå sammenligningerne med andre. Den eneste du skal sammenligne dig med er dig selv. Hvordan har du det i forhold til sidste måned ?– hvor langt kan du løbe nu i forhold til sidste uge ? etc. Hvor ofte oplever du at det lykkes dig at holde fokus på dit eget nu i forhold ti,l da du besluttede dig for det ????

Og når vi er blevet gode til at holde fokus på os selv og leve indefra og ud, så vil der virkelig opstå overskud på alle konti. Og så vil det være fuldstændigt naturligt at række en hjælpende hånd. Så vil det vel at mærke være en hånd, som ikke forventer at få noget TIL GENGÆLD i den anden.

Så er den gode cirkel i funktion, og så bliver det lettere og lettere at mærke sig selv og sin kerne. Ryger vi ind i en periode, hvor man går tilbage i de gamle møntre og ikke får sovet nok eller spist den gode mad, så bliver man efterhånden hurtigere opmærksom på, hvor skidt man trives og stopper op og fylder depoterne op igen.
Og jo længere tid, man har været inde i en god rytme med de gode vaner, jo bedre bliver man til at komme tilbage på sporet igen efter nogle udsving.
For udsving kommer der – uanset hvor besluttede vi er på, at NU vil vil kun give os selv det bedste – for vi er jo mennesker af kød og blod. Og jeg tror, den eneste vej til et godt og sundt liv, er at gå hver eneste skridt – step by step – og gøre sig sine erfaringer.
Derfor kan vi ikke bare beslutte os. (men det er det første skridt).

Tålmodighed
Det næste man skal øve sig i, er at ”rejse os og springe i sadlen igen” efter faldet fra hesten. Vedholdenhed og tålmodighed er måske ikke dyder, man som ung kender mest til.
Man er i gang med at finde ud af, HVEM man er som menneske. Det betyder, at man nogle gange bevæger sig langt ud på forskellige områder og får nogle erfaringer, som man så bruger til at rette sit liv ind efter.
Man er også i gang med at finde ud af, HVAD det er, man skal ud i verden og give/udrette. Og for mange er det en forvirret og kaotisk tid, indtil man finder ”den rette hylde”. Midt i forvirring og kaos kan mad, drikke og stimulanser føles tiltrækkende som bedøvelsesmidler eller som beroligelse. For kaos er ikke så sjov at leve i, gennem længere tid.

Men jo mere man har øvet sig i at mærke sig selv, jo kortere perioder af kaos vil man opleve. For jo bedre man er til at opfylde sine behov og gi´ sig selv det bedste, jo flere redskaber har man til at stoppe den onde cirkel, hvis man har gang i den.

Det er altså en rigtig god investering at øve sig i at mærke sig selv og være egoistisk.
Netop ved at være tro mod sig selv, bliver det lettere og mere trygt og rart at være tæt på hinanden, for vi behøver ikke at spille spil – eller udgive os for noget, som vi ikke er.

Vi kan være autentiske – være os selv – og hvad er i virkeligheden mere naturligt ?

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program