Hej med dig. 

Jeg kan virkelig godt forstå dine frustrationer. Det er aldrig sjovt at føle sig udenfor og det er heller ikke i orden, at alle pigerne i din klasse mødes uden at invitere dig. 

Først og fremmest så har du gjort alt det rigtige ved at fortælle om situationen til dine forældre og dine lærere. Lærerne har ret i, at det er normalt, at piger kan være hårde ved hinanden i Jeres alder. Men det betyder absolut ikke, at det skal accepteres, at det bare er sådan. Jeg kan også forstå, at der forsøges at gøre noget ved at holde møder og at du allerede selv har gjort en del for at gøre noget ved situationen. Derfor vil jeg ikke komme med så mange løsningsforslag, da du allerede har gjort alt det rigtige ved at fortælle både din lærer og dine forældre om det. Jeg vil alligevel råde dig til at blive ved med at snakke med dem om det. At din lærer bliver ved med at få at vide, at der skal altså ændres noget. Det fungerer ikke, at der er nogle i klassen, der holdes udenfor. I forhold til dine forældre og lærere, så er det også rigtig vigtigt, at du snakker med dem for at få den støtte, som du har brug for. At der er en lærer i klassen, der er opmærksom på dig og at du kan græde ud ved dine forældre og ikke skulle være helt alene i det her. 

I forhold til de andre piger i klassen, så vil jeg ikke komme med undskyldninger for dem, for det er uden tvivl meget forkert at holde nogen udenfor. Alligevel vil jeg forsøge at forklare nogle af de ting, som de fleste unge piger går igennem - både populære og upopulære. I teenageårene skal man lære sig selv at kende og det medfører en masse usikkerhed på sig selv. Det er en helt naturlig del af at være ung. Det kan også gøre, at de kan blive så bange for at blive holdt udenfor, at de faktisk næsten nyder at holde dig udenfor. Fordi så er det i det mindste ikke dem, der holdes udenfor. Det er en rigtig forfærdelig ting, men desværre fungerer det ofte sådan. Angsten for selv at stå i den situation styrer handlingerne. 

Det er rigtig vigtigt, at I bliver ved med at have en dialog om det her med, at ingen skal holdes udenfor. Det skal du endelig holde dine lærere oppe på og det er også okay at blive lidt frustreret over dem, fordi det ikke lykkes dem at få deres elever til at opføre sig pænt. Tal med dine forældre om det og snak om, at det er okay at sætte krav til klassen. Det vil desuden præge hele klassen på en negativ måde, at der er et dårligt miljø, hvor nogle holdes udenfor. Også selvom det lige nu kun er dig, det går ud over. Når de andre piger ser, at en holdes udenfor, vil de gøre meget for ikke selv at komme i den situation og netop derfor kan de komme til at nyde, at det lige nu er dig og ikke dem. Og det kan også forklare, hvorfor de ikke vil snakke med dig. De kan være bange for at blive sat i bås og derfor også holdes udenfor. Hvis du tager på efterskole, kan det derfor også gå hen at blive et problem, at de nu "mangler" en at holde udenfor. Det er et problem for hele klassen og derfor er det også vigtigt, at lærerne er dygtige til at gøre noget ved det. Det bliver selvfølgelig nogle andres problem, hvis du tager på efterskole. 

Alligevel vil jeg komme med et forslag, som jeg synes, at du selv skal vurdere, om det kan give mening. Selvom alle pigerne holder dig udenfor, er der måske alligevel en af pigerne, der virker til at have lidt empati for dig? Måske en der smiler til dig, hvis du går forbi eller en du er gladere for at komme i gruppe med end de andre. Hvis der er sådan en pige i klassen, så kan du forsøge at få hende i snak, hvor I bare er jer to. Så kan du fortælle hende, at du enten føler, at du holdes udenfor eller om du må komme med næste gang, de skal lave noget. Jeg kan godt forstå, hvis det kan være svært at gøre. Men nogle gange er det vigtigt at gøre opmærksom på dig selv og forsøge at forklare, at det faktisk ikke er særlig nemt at blive holdt udenfor. 

Et andet råd jeg vil give er ikke at blive sur. Det kan jeg godt forstå kan være svært, men når du bliver sur og udadreagerer, så vil det være langt hårdere for dig end for dine klassekammerater. Derfor er det slet ikke det værd. Hvis du viser dine frustrationer gennem for eksempel vrede, kan det føre til, at de andre i klassen får bekræftet, hvorfor du ikke bliver inviteret. Det er rigtig urimeligt, men desværre kan det gøre situationen værre, hvis dine klassekammerater ikke kun holder dig udenfor men også begynder at være direkte imod dig. Brug i stedet dine frustrationer på at glæde dig til fremtiden, hvor du ikke skal se de her urimelige piger længere. Og jeg lover, at der i fremtiden ikke vil være sådan en opdeling, som der kan være i en folkeskole. Der er selvfølgelig altid en risiko for at holdes udenfor, men når I alle bliver ældre, vil de fleste af dine klassekammerater opdage, at de kommer så meget længere med at være søde og imødekommende. 

Du nævnte til at starte med i dit brev, at det hele startede, da dine 3 veninder gik ud af din klasse. Måske kunne du opsøge de 3 veninder igen? Måske har de også syntes, at det har været hårdt at skifte klasse og har lyst til at ses, ligesom I plejede. Det ændrer selvfølgelig ikke på situationen i klassen, men nogle gange kan det være rart at have noget at se frem til. Så når du er i skole, skal du kun fokusere på skoletingene, hvorimod du kan få alt det sociale uden for skoletiden. I stedet for at skoletiden skal være en tid, hvor du længes efter at komme hjem, kan det være en tid, hvor du sidder og glæder dig til at få fri, fordi du så kan se dine veninder. 

Hvis du vælger at tage på efterskole, så vil det også være en tid, hvor der bliver mulighed for mange venskaber. Rigtig mange kommer på efterskole efter en hård tid på en almindelig skole og finder ud af, at her er alle mennesker meget mere rummelige. Det er selvfølgelig ikke til at sige, før man har givet det en chance. Det er selvfølgelig også helt okay ikke at være helt klar, for det er en rigtig stor ting at skulle på efterskole og nærmest flytte hjemmefra. Uanset hvad så er skoleåret ovre lige om lidt og jeg håber, at du trods alt vil få det bedste ud af det. Forsøg at glæde dig over den tid, som kommer og sørg for at være lige så god, som du har været indtil nu med at søge hjælp hos forældre og lærere. 

Du er også altid meget velkommen til at komme i 1-1-chatten og snakke med en rådgiver. 

De bedste hilsner
Signe M.