Fittness NU NU NU !!

brevkassespørgsmål

Fittness NU NU NU !!

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 13 år 6 måneder siden

Hej jeg er en pige på 14 snart 15, der virkelig bare ønsker en ting! At gå i fittness, men jeg skal desværre være 15:( Jeg har virkelig brug for at tabe mig i den her periode før januar, og vil så gerne træne med maskinerne, men desværre skal jeg vente til jeg bliver 15, jeg vejer meget, skal mindst tabe 15-20 kilo, så jeg får mit normale vægt! Kan du hjælpe mig med at få det ordnet? eller kan du give mig råd? knuus fittnesspigen

Svar: 

Kære fitnesspigen,

Det er dejligt at fornemme gennem det du skriver, hvor motiveret du virkelig er, for at komme i gang med at forbedre din krop og fysik. Specielt her op til jul og i vintermånederne, hvor mange netop stopper deres træning, er det flot at du gerne vil. Hold endelig kursen :-)

Der findes flere forskellige fitness centre og de har forskellige regler for juniortræning (træning for børn og unge under 15 år).

fitness.dk tilbyder juniortræning i maskiner, kondition, leg og undervisning - et super godt program har jeg ladet mig fortælle.

Fitnesscentret SATS, tilbyder det de kalder SatsFamily. SatsFamily giver børn op til 14 år, mulighed for at træne i centeret. Der er dog to betingelser: 1. en forælder skal indmelde barnet og 2. en voksen skal være sammen med barnet under træningen. Måske har dine forældre og/eller en voksen, mulighed for at træne sammen med dig.

Begge centre ligger flere steder i Danmark, så måske ligger der et i nærheden af hvor du bor.

Inden du fylder 15 år, er det de muligheder jeg kan se du har, for at komme i gang med at træne i maskinerne. Hvis det ikke absolut skal være i maskiner, er der andre motionsformer som fx løb og svømning. Men ud fra dit indlæg kan jeg læse, at det er fitness du helst vil.

Så jeg vil foreslå at du taler med dine forældre om de muligheder jeg har listet op her og høre, om det er noget de kan hjælpe dig med. Og så er du kommet igang og lige pludselg har du fødselsdag og så kan du være medlem hvor du helt selv bestemmer.

De bedste træningshilsner

Claus

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program