Forfatter kursus.

brevkassespørgsmål

Forfatter kursus.

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 14 år 11 måneder siden

Hejsa. Jeg brænder virkelig for at blive forfatter. Kender du et sted jeg kan komme hen og lærer om det? -I ferier og sådan. Mine lærere siger at jeg er meget god til det. Jeg håber at du kan hjælpe mig. Mvh S. P.S. Bare skriv hvis du vil læse en af mine historier :-)

Svar: 

Hej S.P.S

Først og fremmest vil jeg lige sige, at det er fantastisk at høre, når børn og unge brænder for at skrive. Jeg er selv dansklærer og er vild med at læse dét mine elever skriver.

Jeg har prøvet at kigge lidt på nettet omkring steder, hvor du kan lære at skrive. Jeg fandt et ugekursus på Ry Højskole, men der er desværre allerede udsolgt. Jeg er også stødt på denne hjemmeside , men kan ikke umiddelbart se aldergruppen for disse kurser, men du kan evt. prøve at ringe til dem.

Jeg ved, at der er nogle biblioteker, som afholder skrivekurser for børn og unge, så jeg synes, at du skal kontakte dit lokale bibliotek eller et større bibliotek i en by, du bor i nærheden af. Disse kurser er ofte gratis at deltage i.

Jeg ved også, at der er nogle Højskoler, som afholder sommer-skrivekurser for familier. Desværre koster det en del at komme på disse kurser, men til gengæld lærer man en masse!

Jeg kan desværre ikke finde noget, som finder sted snart, men hvis du skriver, hvilken kommune du bor i, vil jeg gerne prøve at kigge nærmere på det.

Jeg vil meget gerne læse én eller flere af dine historier. Du kan uploade én til Skriveværkstedet, som du finder ved at trykke på linket eller på biblioteket.

Læseglad Hilsen fra Sannie - Biblioteksvejleder Cyberhus

 

 

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program