hjæææælp :(

brevkassespørgsmål

hjæææælp :(

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 13 år 2 uger siden

Hej jeg er en pige på 15, som har det rigtig dårligt med min vægt ! jeg har prøvet en masse kure men giver op efter en- to ugers tid. Jeg er typen som enten går på seriøs kur eller oss lader jeg være. Jeg kan ikke holde de der kure ud som siger spis sund og motioner og så har man kun tabt 5 kg. Jeg vil have en hurtig kur, for skal på ferie, kender du nogen? Ps. Jeg vejede 101 og jeg er nu kommet ned på 92, efter en masse tid. det skal lige siges at jeg er 160 cm. kærlig hilsener fra den hjælpløse :/

Svar: 

Hej Hjælpeløse.

Lad mig starte med at sige hvor flot jeg synes det er, at du allerede har tabt 9 kilo! Det lyder til at du allerede er godt i gang, så bliv endelig bare ved med det.

Det var den gode nyhed, den dårlige nyhed er at jeg desværre ikke kan råde dig til at begynde på én af de mange kure man hører om. Grunden til at jeg ikke kan det er, at man som regel får så lidt energi at det bliver svært at få en hverdag til at hænge sammen. Desuden "virker" de fleste af kurene ved at man mister en masse væske de første par dag så det ser ud til at man har tabt sig meget, men det er i virkeligheden slet ikke fedt. I værste fald mister man muskelmasse, hvilket er rigtig uheldigt, da muskler har en større forbrænding end fedt.

Mange vil desuden opleve at de et stykke tid efter kuren vejer mere end inden de startet. Det er der flere grunde til, men én af de helt centrale er, at det er næsten umuligt at holde kurene. Mange ender derfor med at "falde i" og leve som de gjorde før, eller måske endda mere usundt.

Mit råd til dig er derfor ikke meget anderledes end det du helst ikke vil høre. Desværre er sund mad og motion vejen frem til varigt vægttab.

Men sommetider kan det godt være ret hårdt at tabe sig alene og uden nogen til at støtte og hjælper en. Derfor synes jeg det er engod ide at få lavet en kostplan og et træningsprogram. Noget som du kan holde dig til at støtte dig op ad.

Prøv at snakke med sundhedsplejersken på din skole og så kan hun hjælpe dig med at sætte et godt program sammen. Jeg synes også det kunne være en ide at få snakket med dine forældre, så de kunne være med til at støtte dig i hverdagen, eller hvad med at  begynde på noget idræt sammen med andre unge. Noget der er sjovt og som giver dig lyst til at lave motion 2-3 gange om ugen.

Jeg har dog et sidste råd der måske vil glæde dig lidt. Der er nemlig mange der har glæde af at prøve én af lynkurene af i starten af et vægttab. Det vigtigste er, at det ikke er over en lang periode! Så vil du nemlig risikere at komme til at mangle energi og vigtige vitaminer og mineraler, men der skulle ikke være noget i vejen for en kur over tre-fem dage. Grunden til at du alligevel godt kan hoppe på en kortvarig! kur er udelukkende, at mange oplever at det at tabe sig hurtigt på meget kort tid, giver motivation til at blive ved med at smide kiloene. Men husk at det kun er et hurtigt vægttab, der ikke vil holde hvis du ikke bagefter afløser kuren med sunde kostvaner og motion.

Jeg vil virkelig ønske jeg kunne give dig den magiske kur til et hurtigt, sundt og varigt vægttab, den findes bare desværre ikke endnu, men lad os krydse fingre for at den bliver opfundet en dag :) Så jeg håber du vil blive ved med det tage det stille og rolig, så skal de sidste kilo helt sikkert nok forsvinde!

Mange forårs hilsner

Anne Marie

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program