Piercing

brevkassespørgsmål

Piercing

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 3 år 10 måneder siden

Jeg vil gerne have en piercing i næsen men er i tvivl om der er en grænse for hvor gammel man skal være. Tror ikke mine forældre er ok med det men hvis jeg nu er gammel nok til selv at bestemme det er det jo lige meget. Så ved i hvornår man selv må bestemme

Svar: 

Hej med dig.

Tak for dit spørgsmål her i brevkassen. 

Jeg kan ikke umiddelbart finde noget lovgnining, der siger at der en bestemt aldersgrænse, men jeg kan derimod se inde på forskellige piercing klinikkers hjemmeside, at mange alligevel selv har valgt at fastsætte en grænse, der siger minimun 15 år med mindre forældre er med. Jeg vil derfor anbefale dig, hvis du beslutter at du gerne vil have en, at kontakte det sted du gerne vil have den for, at forhøre dig om, hvad deres regler og anbefalinger er. 

Inden du beslutter dig kunne det måske være en god idé, at gøre dig nogen overvejelser omkring, hvad det er der gør du godt kunne tænke dig en næsepiercing. Er det fordi du virkelig synes det er pænt, at det kunne give dig mere "kant", fordi mange af dine veninder har fået det eller noget helt fjerde? Derudover synes jeg alligevel du bør høre dine forældre ad, da du trods alt stadig er under 18. Du kan fortælle dem om dine overvejelser og samtidig understrege, at det ikke nødvedigvis er en permanent ting, og at der er en løsning hvis du fx skulle fortryde den. Jeg tænker dine forældre inderst inde vil sætte stor pris på, at du tager snakken med dem.

Jeg håber du kan bruge mit svar.

De bedste hilsner 

Helene 

Helens billede
Helene fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program